Marvel Studios har angiveligt to muligheder for at fortsætte med “Black Panther 2”.
Selv Chadwick Boseman troede til det sidste, at han skulle spille hovedrollen i “Black Panther 2”, hvilket han desværre ikke skal.
Nu skriver The Hollywood Reporter, at Marvel Studios har to veje at gå i forhold til at gå videre med “Black Panther 2” uden den afdøde Chadwíck Boseman.
Den oplagte er at hyre en ny skuespiller til rollen og lade som ingenting. Her har flere fans allerede peget på “Tenet”-stjernen John David Washington som et oplagt bud på en afløser.
Ulempen ved den løsning er, at andre MCU-fans sandsynligvis vil protestere, ligesom de færreste skuespillere måske har lyst til at blive sammenlignet direkte op mod Boseman.
Derfor vurderes det, at den anden løsning er mest realistisk: Den nye Black Panther findes allerede i Marvel Cinematic Universe.
Her peges der på Letitia Wright, der spiller Shuri, som er søster til T’Challa, der også i tegneserierne har stiftet bekendtskab med at få ansvaret for at regere Wakanda.
Læs også ‘Chadwick Boseman var sikker på at overleve – forberedte sig på “Black Panther 2”‘.
“Black Panther 2” er aktuelt premieresat til 2022.
#11 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden
Jeg har heller ikke noget imod at de recaster. De gør det alligevel næste gang de rebooter filmen. Det har vist sig at være en vigtig karakter, og det ville være ærgerligt allerede at få søsteren til at overtage rollen. Jeg tror heller ikke der er nogen der er i tvivl om at det skal gøres med den største respekt, men mon ikke han også selv ville have ønsket det?
#12 Luka1184 4 år siden
#13 Johnny42 4 år siden
#14 The one is back 4 år siden
En sort jaguar kaldes populært for en sort panter, men begrebet "panter" dækker ikke over en specifik art men snarere over et sort individ fra katteslægten Panthera. En panter kan altså både være en sort jaguar, en sort leopard, en sort tiger eller en sort løve.27. nov. 2014