Moderne, amerikanske krigsfilm som Oscar-vinderen ”The Hurt Locker”, ”Jarhead” og ”Zero Dark Thirty” har masser af priser i ryggen, men de har haft mere end svært ved at få amerikanerne til at indløse billet til filmene.

Se også: Seth Rogen: “American Sniper” minder om nazi-propaganda

Det problem har Clint Eastwoods ”American Sniper” ikke. Filmen har gået sin sejrsgang i hjemlandet siden sin debut og nu kan den føje en imponerende rekord til CV’et. “American Sniper” har nemlig indspillet for imponerende 300 millioner dollars i USA. Det gør den til alletiders mest indbringende krigsfilm.

“American Sniper” er baseret på Chris Kyles selvbiografi, der fortæller historien om den mest dødbringende snigskytte i USAs militærhistorie. Hans store præcision redder et utal af liv på slagmarken i Irak, og som fortællingerne om hans modige bedrifter spreder sig, får han navnet ‘Legende’. Men rygterne om hans evner når også om bag fjendens linjer, og han bliver snart et eftersøgt hovedmål for oprørerne.

Clint Eastwood kan også glæde sig over, at det ikke kun er det amerikanske publikum, der har taget godt imod filmen. Herhjemme har “American Sniper” formået at hive 117.000 mennesker i biografen, og på verdensplan kryber indtjeningen op på knap 400 millioner dollars.

“American Sniper” er nomineret i kategorien for årets bedste film ved årets Oscar-uddeling, ligesom hovedrolleindehaveren Bradley Cooper er nomineret i kategorien bedste hovedrolle. Om filmen hiver nogle af de eftertragtede statuetter hjem, kan du se, når Oscar-showet løber af stablen den 22. februar.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Geekalot 9 år siden

Nej nej, jeg hader film. Er kun på filmz for at give dig ret.
Gravatar

#12 Elvira39 9 år siden

Geekalot (11) skrev:
Nej nej, jeg hader film. Er kun på filmz for at give dig ret.
I det mindste har du humor;-)

Skriv ny kommentar: