Marvels superhelte kan ikke kun bekæmpe ondskab, men også hive biografgængere ind i biografens mørke i hobetal.
Se også: Disney annoncerer officielt “The Avengers 2″.
“The Avengers” rundede i weekenden således den magiske grænse på 1 milliard dollars i omsætning og har dermed overgået den samlede omsætning for “The Dark Knight” efter blot 19 dage i biografer rundt om i verden.
Det er ikke mindst imponerende, idet filmen kun har været ude i de amerikanske biografer i 10 dage.
På den samlede liste over verdens mest omsættende film ligger “The Avengers” for øjeblikket på 11. pladsen, men det forventes, at den allerede efter næste weekend vil passere film som “Star Wars: Episode I – Den usynlige fjende”, “Ringenes herre: Kongen vender tilbage” og “Transformers 3”.
Dermed vil filmen kunne rykke op på 4. pladsen bag “Avatar” (2,7 mia. dollars), “Titanic” (2,1 mia. dollars) og “Harry Potter og dødsregalierne: Del II” (1,3 mia. dollars).
#71 BN 12 år siden
hehe
Ja, jeg kunne da godt have nævnt eksempelvis 'Die Hard' i #41. Men det var stadig et indlæg om kvaliteten af 'The Dark Knight' (og ikke af 'The Avengers'), foranlediget af Thomas' forudgående udtalelse omkring dens action.
Jeg elsker da at se såvel Spider-Man og Indy dele øretæver ud (og vil sikkert også nyde noget lignende i 'The Avengers'), men rent sammenligningsvis hælder jeg nok mest til den mere seriøse actionstil (læs: den seriøse indpakning) i 'The Dark Knight'. ;-)
#72 Hr. Nielsen 12 år siden
Indpakningen er jo også vigtig nok. Når jeg siger at TA har bedre iscenesat action, så er det udførelsen af det jeg mener. Jeg elsker også scenen i TDK med lastbilen osv, netop fordi den er så godt tænkt, alvorligt udført osv. Men sådan generelt, så har TA bedre iscenesat action sådan rent teknisk synes jeg (jeg har aldrig ment at TDK har dårlig iscensat action, blot lige for at få den på plads). At man så måske bedre kan lide den form der præsenteres i TDK synes jeg er fint nok. Det er jo noget med rammen det præsenteres i. Jeg er til begge dele. Jeg elsker TDK for dens alvorlighed og jeg elsker TA for lige det modsatte, så at sige (uden at det dog er en komedie, men den er mere underholdende end egentlig direkte spændende, så søger man seriøs spænding, ville jeg vælge en anden).
#73 Babo84 12 år siden
Nej, sådan snakker jeg bare :) Jeg bliver forvandlet til grønt stads, når jeg rigtigt er hidsig :) Det her prikker bare en smule og klør.
Nej, det er ingen fejlopfattelse. Jeg fornemmer ingen fare når jeg ser en bunke kedelige superhelte smadre det hele.
#74 Babo84 12 år siden
Med tanke på at flere sekvenser var dybt opfindsomme og der ikke benyttes 2 unit, så synes jeg det er forbløffende godt klaret. Nolan vil, som en af de få, gerne instruere film. Gerne alt i den. Og så kan falske og kunstige CGI-scener rende og hoppe, de er ikke af nogen værdi og kan udføres af enhver 2 unit, der arbejder på den type film. Upersonligt er nok det ord jeg leder efter.
#75 JokerzReality 12 år siden
Den bliver kun bedre og bedre hver gang man ser den, så at den er oppe på 1 Milliard kommer ikke som nogen overraskelse for mig, regnede nærmest med det efter første gang jeg havde set den. Folk betaler jo for at se den igen og igen og jeg skal da også ind og se den endnu engang nu på Lørdag. Men mest pga jeg har lovet en ven at vi skulle se den sammen, ellers havde jeg nok ikke betalt for at se den en fjerde gang :D
Den har bare så meget indhold man ikke lægger mærke til den første og måske også den anden gang man ser den, men når man først lægger mærke til alle de forskellige subtile filosofiske tanker den præsenterer og de mange smukke og subtile film referencer som den indeholder giver det virkelig interessant stof til eftertanke for en film nørd som mig.
#76 Hr. Nielsen 12 år siden
#77 IK 12 år siden
Om det er second eller ingen unit, er jo i bund og grund ligegyldigt, så længe action-scenerne fungerer. The Avengers byder bestemt på mindeværdige actionsekvenser, og jeg føler også at action-delen på sin vis også går hånd i hånd med karaktertegningen. Altså på intet tidspunkt bliver karaktererne overset under actionen, og det følte jeg også var tilfældet med manuskriptet. Mann, Spielberg, Scott og Cameron bruger også second units, men de fire gutter er jo blandt de bedste til den slags. T2, Heat og Collateral er jo glimrende eksempler på dette, deres action finder jeg meget personlige, da det stemmer overens med instruktørernes visuelle stil og fortælleteknik. Jeg synes det har tendens til at lyde lidt for generaliserende med brugen af second units. Bay bruger jo også, men han havde nemlig også fuld kontrol over actionen i Transformers, men der kunne man under mange sekvenser ikke overskue hvem der var hvor osv. Det kan gå begge veje.
#78 The Insider 12 år siden
#79 Babo84 12 år siden
Ja, jeg kan godt følge:
Men jeg, som seer, skal fornemme en slags "fare" eller angst, som du kalder det, for simpelthen at involvere mig. Og de to ting kommer fra historien, hvis der er noget på spil. Det kan naturligvis også komme, hvis man opbygger en god spænding i actionscener eller lign. Det er for mig ret svært at involvere mig i f.eks det store klimaks i Avengers.
#80 IK 12 år siden
Men det er også let at kritisere The Avengers på historie-fronten, da den meget underordnede historie med tesseracten er tynd og fjollet, men alligevel velfungerende. Jeg er meget enig i det du siger, at den underordnede historie ikke er så vigtig i filmen, og nærmest er en McGuffin. Jeg så filmen med forventningen om at se hvordan gruppen blev stiftet, og denne del fungerer så upåklageligt godt. Jeg nød simpelthen scenerne med gruppens interne konflikter, kække bemærkninger til hinanden og glimrende samspil i det hele taget, og en underordnet tynd historie kan i denne sammenhæng ikke ødelægge min helhedsoplevelse. Og når gruppen forenes i det sidste slag, er man bare pumpet med tilfredsstillelse, og vil gerne se den smadre hele lortet som en enhed. :) Jeg er fuldstændig enig i det du siger om karakterers næsten altafgørende betydning for filmen. Man kan jo bruge Godfather som eksempel. Man husker først og fremmest karaktererne i Godfather, og dernæst kommer historien, og sådan er det sgu næsten med ethvert anerkendt mesterværk.