Cineworld bekræfter nu total nedlukning af kædens biografer i USA og Europa.
Fra på torsdag den 8. oktober lukker Cineworld 127 biografer i Storbritannien og 536 biografer i USA – det påvirker cirka 45.000 ansatte.
Årsagen er coronakrisen og de manglende nye premierefilm:
”Da store amerikanske markeder – primært New York – fortsætter med at være lukket og uden en plan for en genåbning, har selskaberne været tilbageholdende med at frigive deres nye film. Uden disse nye premierefilm kan Cineworld ikke ikke tilbyde kunder i både USA og Storbritannien den bredde af stærke, kommercielle film, der er nødvendige for for at få dem til at overveje at vende tilbage til biografen,” lyder det i en udtalelse fra Cineworld.
Cineworld understreger, at der er tale om en midlertidig nedlukning – formentlig for resten af året 2020.
Dermed vil det være sandsynligt, at årets sidste premieresatte storfilm som “Dune” og “Wonder Woman 1984” også bliver flyttet til 2021.
Læs også ‘Biografkæde truet af konkurs – kun 2 ting kan redde den‘.
Nyheden om lukningen har fået Cineworld-aktien til at falde med 40 procent.