Wes Andersons mangeårige samarbejdspartner Bill Murray har afsløret titlen på instruktørens kommende film — “Asteroid City”.
Vi skal ikke vente meget længere, før vi endelig kan se “The Grand Budapest Hotel”-instruktørens film “The French Dispatch” i biograferne.
Se traileren til “The French Dispatch” her.
Det har dog ikke stoppet os fra allerede at glæde os til hans næste film, som nu endelig har fået sin titel. Som rapporteret af Screen Daily, var det i forbindelse med en screening af “The French Dispatch” ved BFI London Film Festival, at Murray afslørede titlen.
“Det er det sædvanlige cast af karakterer,” sagde Murray om “Asteroid City”. “Vi filmer i Spanien, omkring 45 minutter fra Madrid. Det er sjovt derude, vi har det godt.”
“Asteroid City” har, som Murray siger, en masse af de gamle Anderson-kendinge på rollelisten. Heriblandt finder vi Murray selv, Adrien Brody, Tilda Swinton, Jason Schwarzman, Tony Revolori, Rupert Friend, Jeffrey Wright, Scarlett Johansson, Bryan Cranston og Liev Schreiber.
Blandt Anderson-nykommerne finder vi Tom Hanks, Margot Robbie, Matt Dillon og Hope Davis.
Vi ved endnu ikke, hvornår vi kan forvente at se “Asteroid City”, men Andersons næste film “The French Dispatch” har premiere den 21. oktober.