Marvel arbejder på “Thunderbolts”-projekt – kan erstatte Avengers-holdet.

Phase 4 af MCU begynder efter “Avengers: Endgame”, hvor verden er uden et samlet Avengers-hold – nu skal der bygges op på ny.

Det begynder med “Black Widow”, som meget vel kan blive starten på en helt ny franchise – læs om det her.

Her er det tidligere blevet afsløret, at William Hurt har optaget en ekstra scene i rollen som Thaddeus E. Ross.

Det fik straks spekulationerne til at begynde: Kan “Black Widow” være begyndelsen på at introducere Thunderbolts i MCU?

I Marvel Comics-tegneserierne afløser Thunderbolts-holdet The Avengers som helte, men afslører sig siden som skurke.

General ‘Thunderbolt’ Ross er et centralt medlem af denne gruppe som Red Hulk, mens også Black Widow har været medlem af Thunderbolts.

Sandsynligvis er det Natasha Romanoffs søster, Yelena, der overtager identiteten som Black Widow og indtræder i The Thunderbolts, som Ross som en slags ond udgave af Nick Fury kan samle over de kommende Phase 4-film.

For nu kan MCU Cosmic afsløre, at Marvel er i den tidlige fase med at udvikle et “Thunderbolts”-projekt – enten som film eller serie.

Også “Civil War”-skurken Baron Zemo er kendt som en del af Thunderbolts. Netop Zemo medvirker i MCU-serien “The Falcon and the Winter Soldier”, der får premiere på Disney Plus i efteråret 2020.

Læs også ‘MCU-profil optager ekstra scene til “Black Widow” – kan introducere Deadpool‘.

“Black Widow” får premiere d. 29. april.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Luka1184 5 år siden

Ooooo.....kay..... Syntes der var så mange Avengers-historier, man ellers kunne have fortalt!

Skriv ny kommentar: