Det var oprindeligt meningen, at det næste “Star Wars”-spinoff efter “Rogue One” skulle være en solofilm om Boba Fett. Men den plan ødelagde “Fantastic Four”.

Se også: ”Fantastic Four”-problemer: Josh Trank og Fox kunne ikke samarbejde

Det er Entertainment Weekly, der nu fortæller, at “Fantastic Four”-instruktøren Josh Trank var tilknyttet “Boba Fett: A Star Wars Story”.

Men fiaskoen med “Fantastic Four” – der lurede allerede før premieren – samt rapporter om samarbejdsvanskeligheder med 20th Century Fox kostede Trank jobbet. Han blev fyret.

Og dermed droppede Lucasfilm også den planlagte “Boba Fett”-film, der var bundet op på Josh Trank.

Planerne for dette spinoff var ellers fremskredne. I foråret 2015 var en teaser klar, som skulle vises for fans på det års Star Wars Celebration, men kort inden blev Josh Trank fyret. Og projektet blev sat på pause.

I stedet er det nu “Han Solo”-filmen, der bliver den næste i rækken af “Star Wars”-spinoffs.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Dj Kold 8 år siden

Der er virkeligt pres på det unge cast - de skal jo nærmest være tro kopier af originalerne.
Og at der ikke kommer nogen Boba Fett film - FINT, de behøver ikke afmystificere alt i Star Wars - det var rigeligt at GL absolut skulle forbinde alle (løse) ender i 1, 2 og 3.
Gravatar

#2 Geekalot 8 år siden

Har det fint med at Josh Trank røg på køl, men det da en skam de ikke vil lave en film om Boba Fett

Skriv ny kommentar: