Brad Pitt skal påtage sig hovedrollen i den længe ventede filmatisering af Max Brooks’ roman “World War Z”, om en verdensomspændende plage af kødædende zombier. Dette har Brooks selv kunnet bekræfte under San Diego Comic Con.

Forfatteren kan desuden fortælle, at projektet, der skal instrueres af Marc Forster (“Quantum of Solace”), rykker fremad hos Paramount Pictures, og at filmselskabet også har sikret sig rettighederne til hans bog “The Zombie Survival Guide” samt tegneserien “The Zombie Survival Guide: Recorded Attacks”.

Pitts produktionsselskab Plan B sikrede sig rettighederne til “World War Z” tilbage i 2007.

Se også: Concept-art til til “World War Z”.

Historien følger en researcher for FN, der interviewer overlevende fra hele kloden og hører deres historie – 10 år efter den store zombiekrise – for at få et indtryk af en krig, der har udraderet hvert eneste land på kortet.

Det originale manuskript blev udarbejdet af J. Michael Straczynski, men blev senere omskrevet af Matthew Michael Carnahan.

Paramount regner med at have filmen klar i biograferne i løbet af sommeren 2012.

Se også: Ny manuskriptforfatter til “World War Z”.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 misuma 14 år siden

Kite Runner og Monsters Ball er da fede film. I believe!

Men hvad pokker vil man med Survival Guiden? Den er sjov at læse, men det er jo på ingen måde en historie, men nærmest et opslagsværk.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#12 Patriarch 14 år siden

Foeller (9) skrev:
Hvorfor er Marc Foster nu så slem? Kite Runner er god, og Finding Neverland og Monster's Ball har da fået god kritik?


Jeg tror det er fordi han i manges øjne skuffede med QOS. Men efter min mening var det manus der var problemet og ikke hans instruktion.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#13 Chrisenry 14 år siden

Hvis Michael Straczynski er indblandet kan det kun blive godt. Det er svært at forestille sig et manuskript fra hans hånd blive omskrevet.

Hans Supreme Power serie er intet mindre end fantastisk.
"Hello there, smooth skin. The Name's Harold. I help keep this town running."
Gravatar

#14 Sweetiebellefan 14 år siden

Jeg syntes jeg har hørt om denne film for et par år tilbage, og det ser jeg frem til.
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.

Skriv ny kommentar: