Man skulle tro, at folk ville kunne genkende Sacha Baron Cohen efter kæmpesuccesen “Borat!” og ikke lade sig narre, når han i rollen som den homoseksuelle østrigske reporter Bruno forsøger at tage en vis del på folk.

Alligevel skete det for det samlede hold bag serien “Medium”, hvor Cohen i rollen som Bruno havde anskaffet sig en rolle som statist i et afsnit. I en nøglescene i afsnittet, der foregik i en retssal, endte Bruno så med konstant at forstyrre optagelserne, indtil han endte med at blive smidt ud fra optagelserne, som han dermed havde fået kraftigt udsat.

Først senere gik det op for folkene bag serien, hvem den nævenyttige statist i virkeligheden var, og en insider fra produktionen har udtalt: ”Der var ingen, der havde nogen anelse om, at det var Sacha, der spillede Bruno. Det er utroligt, hvordan det er lykkedes ham at infiltrere optagelserne og gennemføre det.”

Om dette stunt overhovedet ender med at være en del af den endelige film, der hedder “Bruno: Delicious Journeys Through America for the Purpose of Making Heterosexual Males Visibly Uncomfortable in the Presence of a Gay Foreigner in a Mesh T-Shirt”, er endnu uvist.

Det er nemlig tvivlsomt, om Cohen har haft sit eget kamerahold med inde til optagelserne, hvorfor det er nødvendigt at få Paramount, der står for serien, til at frigive optagelserne. Det er Universal, der udgiver “Bruno”.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Graversen 16 år siden

Haha hvor er det fedt og det gør det bare endnu sjovere at Sacha er røv ligeglad med om det er et andet produktions selskab, så han måske ikke kan bruge optagelserne fra det. For det skaber jo stadig omtale.

Er det i virkeligheden Sacha, der er lige er blevet valgt til Præsident i USA? Der jo ingen der ved noget Obamas fortid og der er sikkert ingen der har stillet spørgsmåltegn ved om det kunne være Sacha ;)
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#2 colaholic 16 år siden

Fatter ikke at han kan holde masken i den slags situationer - rofl
Gravatar

#3 enfilmnørd 16 år siden

He he!
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#4 MOVIE1000 16 år siden

hehe er det ikke et ret dumt film hold og han spiller bare så godt jeg har meget svært ved at se at den kan slå Borat.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: