MCU-stjernen Chadwick Boseman var til det sidste overbevist om, at han ville overvinde sin kræftsygdom.
Det kom som et chok for hele verden, da familien til Chadwick Boseman i sidste uge meddelte, at Marvel-skuespilleren var død af tarmkræft.
Også for Chadwick Boseman selv. En kilde tæt på Boseman afslører nu, at skuespilleren helt frem til en uge før sin død var overbevist om, at han ville overleve.
Chadwick Boseman var ikke bare overbevist om, at han ville overleve, men også at han ville blive klar til at begynde at optage “Black Panther 2”, der efter planen skulle begynde optagelser til marts næste år.
Marvel-kilder fortæller til The Hollywood Reporter, at der aktuelt intet fokus er på at lave “Black Panther 2”, men i stedet kun på at sørge over tabet af Boseman.
Læs også ‘MCU-rygte: Marvel gemmer på sidste optræden fra T’Challa‘.
Således er det mest realistiske, at “Black Panther 2” bliver udskudt, så instruktør og manuskriptforfatter Ryan Coogler kan få tid til at omskrive fortsættelsen til “Black Panther”.