Oven på succesen med en mangfoldig sammenslutning af mere eller mindre populære stjerner fra Hollywood i “The Expendables” arbejder Sylvester Stallone hårdt på at sammensætte en besætning til den kommende efterfølger, som gerne skal kunne være på linje med eller overgå den førstes.

Se også: ”The Expendables” hitter i toppen af boxoffice-listen.

Udover at Bruce Willis vil have en langt større rolle i “The Expendables 2” som filmens hovedskurk Church, så går der nu også rygter om, at Stallone er i forhandlinger med “Two and a Half Men”-stjernen Charlie Sheen, der er udset til rollen som en udbrændt, men nyttig CIA-agent, der jagter Church.

Hvor stor en rolle, der er tale om, melder historien intet om.

Udover Willis, Sheen og Stallone selv forventes det, at resten af de overlevende cast-medlemmer fra “The Expendables” vender tilbage i efterfølgeren, der står til at ramme biograferne i 2012.

Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVT “The Expendables”-interview med Sylvester Stallone, Dolph Lundgren og Eric Roberts.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 jesper p. 14 år siden

#9 Jeg mener, at Charlie Sheen er en fysisk komiker. Det er dét, der gør ham god i Hot Shots, som er en falden-på-halen-action-film. Two and a Half Men er mere verbalt, og det synes jeg slet, slet ikke, han er god til - jeg synes faktisk næsten, det er imponerende så dårlig han er i den serie, når man tænker på, hvor mange år han har arbejdet foran et kamera.
http://sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#12 BN 14 år siden

jesper p. (11) skrev:
#9 Jeg mener, at Charlie Sheen er en fysisk komiker. Det er dét, der gør ham god i Hot Shots, som er en falden-på-halen-action-film.


Nå, på den måde. Jamen, det er jeg ret enig i, selvom jeg ikke regner ham for at være en komiker, men snarere en skuespiller, der indimellem har fået komiske roller.

Hans virkemidler er ret begrænsede: han skifter mellem det ironiske glimt i øjet kombineret med et skævt smil, og det overdrevent alvorlige ansigtsudtryk med rynket pande og vrede øjne. Men i tilfældet med 'Hot Shots'-filmene er det nu heller ikke HAM der bærer filmene. Nej, selvom han (og flere af de andre medvirkende) indimellem har en selvironisk attitude og spiller klovn, så er det, der gør filmene så forrygende morsomme, ligeså meget det, at skuespillerne meget af tiden agerer som om de var med i en seriøs film. Komikken ligger mest i parodierne på andre film og i at der drives gæk med filmklichéer og klassiske filmiske virkemidler (såsom når den amerikanske præsident og Saddam Hussein hviler sig midt i deres fægtekamp og lader deres egne skygger kæmpe videre oppe på væggen).

;-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: