Captain America står over for The Rock i “Red One”, Amazon Studios kommende jule-action-adventure-film.

Vi får os noget af en actionstjerne-combo, når “Red One” får premiere. Chris Evans er nemlig blevet castet til at spille over for Dwayne Johnson, der har været tilkoblet projektet siden juni. Det rapporterer Deadline.

Filmen instrueres af Johnsons “Jumanji: Welcome to the Jungle”-instruktør, Jake Kasdan, der fortolker et manuskript skrevet af Chris Morgan, som tidligere har stået bag action-storfilm som “Hobbs & Shaw” og “Fast & Furious 7” & “8”.

“Red One” er en julefilm tiltænkt folk i alle aldre og køn. Den giver os et verdensomspændende, komisk action-eventyr, som skaber et helt nyt univers at udforske julefilmsgenren i.

Historien er fundet på af Dany Garcia, Johnsons medejer af produktionsselskabet Seven Bucks Productions, som også står for at producere filmen.

Før vi kan se “Red One”, kan Evans opleves på det store lærred som stemmen til den klassiske Disney/Pixar-figur Buzz Lightyear i karakterens animerede origin-story, “Lightyear”. Derudover genforenes han også med sine “Captain America: The Winter Soldier”- og “Avengers: Endgame”-instruktører Joe og Anthony Russo, når “The Gray Man”, der også har Ryan Gosling og Ana de Armas på rollelisten, får premiere.

Læs også: “Ana de Armas i forhandlinger om hovedrolle i ‘John Wick’-spinoff ‘Ballerina'”

“Red One” får premiere ved juletid i 2023 og forventes at begynde produktion i år.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: