James Wan producerer ny udgave af “Frankenstein” – mødes med mulige instruktører.
Efter floppet med Dark Universe-filmen “The Mummy” er Universal Pictures begyndt forfra med deres monsterunivers.
Til næste år kommer endelig “The Invisible Man”, senest er også en “Dracula”-film meldt på vej – læs om det her.
Nu skriver Bloody Disgusting, at Universal har hyret gyser-specialisten James Wan – manden bag det succesfulde ‘Conjuring-Verse’ – som producent på en ny film om Frankensteins monster.
“Bride of Frankenstein” skulle have været den anden film i Dark Universe med Javier Bardem og Angelina Jolie i de centrale roller.
Men efter den skuffende “The Mummy” satte Universal “Bride of Frankenstein” på pause.
Det vides endnu ikke, om Wan genbruger elementer fra Dark Universe-projektet til den nye “Frankenstein”-film.
I første omgang er Universal sammen med Wan på jagt efter den rigtige instruktør til projektet.
Mary Shelley skrev i 1818 romanen “Frankenstein”, der blev filmatiseret i 1931 med Colin Clive som Henry Frankenstein – Boris Karloff spillede monstret.
#1 Gorman 5 år siden