Efter “Skyfall” ophører Daniel Craigs oprindelige kontrakt som Agent 007, James Bond, der stod til at vare tre film. Selvom der har været rygter om, det ville betyde, at Craig var færdig i rollen, så er det modsatte nu blevet bevist.
Se også: Første lange trailer til James Bond-filmen “Skyfall”.
Craig har skrevet kontrakt på at medvirke i yderligere to film som Bond, hvilket vil bringe ham op på at være den skuespiller, der har besiddet rollen tredjelængst foran Pierce Brosnan på fjerdepladsen med fire film, Timothy Dalton på femtepladsen med to film og George Lazenby på sidstepladsen med blot én film.
Førstepladsen deles derimod mellem Sean Connery og Roger Moore, der begge har spillet Bond i syv film, om end Connerys sidste optræden var i en uofficiel produktion.
Efter den lange periode mellem “Quantum of Solace” og “Skyfall” skulle Sony Pictures efter sigende have et ønske om, at produktionen af Bond-film igen begynder at være med to års mellemrum, således at næste film var klar hen imod slutningen af 2014.
Hverken produktionsselskabet EON Productions eller Craig selv skulle dog være helt lige så klar på det forslag som Sony.
“Skyfall” har dansk premiere 26. oktober.
#71 BN 12 år siden
Jeg har jo ikke på noget tidspunkt sagt, at det var DIG der bragte fanboy-snakken på bane. Jeg siger bare som et ræsonnement, at det at så mange filmfans verden over roser Nolans actionscene (med biljagten), ikke kan affærdiges som et udtryk for, at de pågældende fans ikke har forstand på film og på action eller bare lukker øjnene for Nolans (påståede) fejl.
Derfor denne snak om "millioner af filmfans". (Og jeg siger i øvrigt heller ikke, at folk med den modsatte mening, ikke har forstand på film - næh, de har bare en anden smag.)
#72 Lord Beef Jerky 12 år siden
#73 Lord Beef Jerky 12 år siden
Ok ok, I er nogle søde creatures.
#74 Ispep 12 år siden
Ingen tvivl om, at Emerson ved, hvad han snakker om. Han har lavet flere gode analyser, som helt sikkert kan få øjnene op. Nu har jeg selv set en del actionfilm igennem årene, og vil vove den påstand, at mange ting kan kritiseres på lige fod med tdk. Det handler bare om det jeg sagde; "indtil Emerson eller en anden, har været der" ;)
Som jeg beskrev i #60, så har det unægteligt meget med 2 unit at gøre. Mange instruktører instruerer jo ikke action. Denne proces overlades til anden enhed. Nolan vil selv. Det kan man så synes er noget øv, modigt eller godt. Personligt synes jeg, at han har lavet flere ret opfindsomme "separate" scener. Gang-scenen i Inception, flip-over scenen i TDK, bankscenen i TDK, åbningen i TDKR. Disse er glimrende sekvenser, med fuldt overblik. Der har dog også været uheldige udfald. Begins var ikke køn i sin klipning i flere scener. Overblikket manglede. Nolan er egentlig mere en stilist på den front, end en tilfredsstillende actiongeek. Han foretager nogle stilistiske og dramatiske valg; herunder en hektisk krydsklipning, som ikke altid falder i manges smag.
#75 Ispep 12 år siden
For en spritkørsel at være, så ja.
;)
#76 PJP 12 år siden
haha! ville være fedt! :P