“Deliverance”-skuespiller Ned Beatty er død

Ned Beatty sov stille ind den 13. juni i en alder af 83 år.

Den Louisville-fødte skuespiller nåede at nyde godt af en beundringsværdig karriere med en bemærkelsesværdig evne af at give beundringsværdige præstationer, uanset hvilken rolle han stod i, eller hvem han stod over for.

Beatty gjorde debut på det store lærred i den fantastiske, foruroligende 1972-film “Deliverance”, hvor han spillede sammen med Burt Reynolds, John Voight og Ronny Cox. I 1976 blev han nomineret til en Oscar for sin rolle i “12 Angry Men”-instruktør Sidney Lumets “Network”, og senere gjorde han sig bemærket som Lex Luthors højre hånd i Christopher Reeves “Superman”-film.

Filmelskere af nyere generationer vil måske i særlig grad mindes skuespillerens stemme, efter hans intimiderende rolle som den jordbærduftende bamse Lotso (eller Teddy i Danmark).

The Wrap rapporterer en officiel udtalelse om skuespillerens død fra hans manager Deborah Miller: “Ned gik af naturlige årsager bort søndag morgen, omsluttet af sin familie og elskede. Hans familie har besluttet at holde detaljer private i øjeblikket. Ned var et ikonisk, legendarisk talent; ligeledes var han en kær ven, og han vil blive savnet af os alle.”

Ned Beatty efterlader sig sin kone Sandra Johnson samt sine 8 børn, der alle er fra tidligere ægteskaber.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: