Janus Metz har med sin dokumentarkrigsfilm “Armadillo” vakt opsigt både herhjemme og i udlandet. Filmen er udtaget til konkurrencen Semaine de la Critique på filmfestivalen i Cannes, og det er første gang nogensinde, en dansk dokumentarfilm er udtaget til den prestigefyldte festival.
Herhjemme har forfatteren og debattøren Carsten Jensen haft mulighed for at se filmen, og han skrive ifølge Politiken.dk i filmmagasinet Ekko, der udkommer på onsdag, at filmen i dens brutalitet ”er noget større end en debatfilm og meget mere end en politisk bombe. Den er et jordskælv i en nations selvforståelse.”
I “Armadillo” har Janus Metz og hans fotograf Lars Skree fulgt Hold 7, der var udsendt i Helmandprovinsen i 2009. Det er første gang, et filmhold har været så tæt på de danske soldater, og filmen skildrer tabet af uskyld i krigen i Afghanistan.
Eventyrlystne og med åbent sind tager soldaterne fra Danmark på deres første udstationering. Filmen er en rejse ind i de unge soldaters sind og en undersøgelse af, hvad det vil sige at være i krig.
Filmen viser bl.a., hvordan soldaterne er høje af eufori og adrenalin, smykker sig med de dræbte fjenders våben og ringer hjem til deres mor i Danmark og stolt fortæller om “likvideringen” af sårede Taleban-krigere.
Carsten Jensen mener, at det danske selvbillede smadres med filmen.
”Der er en smertelig opvågnen i denne film. Efter ‘Armadillo’ vil det aldrig være muligt at tale om Afghanistan som før. Det vil heller ikke være muligt at se os selv som danskere på samme måde som før,” skriver Jensen og tilføjer: ”I næsten 150 år har vi troet, at vi som danskere inkarnerede godhedens princip, at vi i næsten genetisk forstand var født til at være fredsommelige, hjælpsomme, uden morderiske tilbøjeligheder. Den illusion er nu taget fra os. Og det er godt det samme.”
“Armadillo” får premiere i biograferne 8. juli.
Se også: Danske film i konkurrence i Cannes.
#31 stoffer 14 år siden
Bruce, Kim Larsen mening er selvfølgelig totalt ude af takt med virkeligheden. Generelt er jeg i mod at kulturpersonligheder udtaler sig om politiske emner hvis de ikke har forudsætningerne herfor. Det du gør i dit indlæg er netop det jeg savner hos ksaku (og Kim Larsen for den sags skyld). En kritisk stillingtagen der bunder i mere end utilfredshed med at nogle har en anden mening end én selv.
#32 filmz-Bruce 14 år siden
On a side note ... er STOR fan af Kim Larsen og ind imellem også af hans engagement og bliver så skuffet, når han ryger med på en retorik, som er så lav.
#33 stoffer 14 år siden
#34 filmz-Bruce 14 år siden