Skuespilleren Dom DeLuise døde mandag aften omgivet af sin familie på et hospital i Santa Monica efter at have kæmpet med kræft i over et år. Han blev 75 år.
DeLuise fik stor succes med sine mange biroller i en lang række Mel Brooks-komedier, deriblandt “Blazing Saddles” “Silent Movie”, “Spaceballs” og “Robin Hood: Men in Tights”.
Han blev også kendt for sin medvirken i Burt Reynolds-filmene “Smokey and the Bandit II”, “Cannonball Run” og “Cannonball Run II”.
Reynolds udtaler til Entertainment Tonight: ”Dom fik altid folk til at føle sig godt tilpas, når han var der. Jeg har aldrig hørt ham sige et uvenligt ord om nogen. Jeg vil savne ham meget.”
Dom DeLuise efterlader sig sin hustru gennem 40 år, Carol Arthur, og deres tre sønner, der alle har fået succes som skuespillere – Peter DeLuise (“21 Jump Street”), Michael DeLuise (“NYPD Blue”) og David DeLuise (“Wizards of Waverly Place”).
#31 Bobby Singer 15 år siden
:'(
#32 filmz-Narniabæver 15 år siden
#33 Bony 15 år siden