Lionsgate har udsendt en lang række videoer fra det kommende Judge Dredd-reboot “Dredd”, der bl.a. byder på nye klip, featurettes og tv-spots.

Se videoerne her.

I “Dredd” er fremtidens USA en radioaktiv ødemark. På østkysten ligger Mega City One – en enorm og voldelig metropol, hvor kriminelle hersker i de kaotiske gader. Den eneste form for ordensmagt ligger hos gadepolitiet, der kaldes for “dommerne”, og de fungerer som både dommere, juryer og bødler.

“Dredd”, der har Karl Urban i titelrollen, er klar til at sprede retfærdighed i danske biografer 27. september.

FACEBOOK: bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 doom WAD 12 år siden

Må desværre erkende at jeg synes det ligner en øjebæ. Kan ikke se noget af det postapokalyptiske og episke, der kendetegner det tegnede ophav. Jeg ser kun en cirkelsparkuddelende Ulla Ukendt og en der trænger til en Gilette. Og hvad sker der med hans dragt? Ikke en Judge værdig. Det kunne man dog leve med, hvis filmen så god ud.

Så hellere den lidt naive Stallone-udgave. Den er trods alt ganske underholdende. Og som bonus har den Rob Schneider som Dredds sidekick i den eneste Schneider-rolle, hvor man ikke (hele tiden) ønsker han ville falde død om.
Gravatar

#2 Deckard 12 år siden

Har netop læst en anmeldelse fra et engelsk site, og de giver faktisk filmen rigtigt pæne ord med på vejen. Efter sigende skal den være super voldelig, og endda være endnu mere tro mod ophavet end den foregående med Sly. De skriver bla. at filmens trailer slet ikke lever op til selve filmen. Alene det at filmen for en gang skyld ikke går på kompromis med action, vold og blod, modsat Hollywood blockbustere, er nok for mig til at glæde mig rigtig meget. :)

http://www.littlewhitelies.co.uk/theatrical-review...

Skriv ny kommentar: