Det lader til, at endnu en kending fra det nødstedte Oceanic Flight 815 igen vil dukke op på den mystiske ø, når den kommende sjette og sidste sæson af “Lost” får premiere i det nye år.

E! Online kan rapportere, at skuespillerinden Maggie Grace muligvis vil gæsteoptræde i den populære series afsluttende sæson.

Grace, som spillede Boones (Ian Somerhalder) forkælede søster Shannon Rutherford gennem seriens to første sæsoner, kunne overfor E! bekræfte, at hun snart er på vej til Hawaii, hvor showets on-location-optagelser finder sted, men ville ikke melde ud, om rejsen var arbejde eller fornøjelse.


Skuespillerinden, som også spillede Liam Neesons datter i filmhittet “Taken”, kunne dog drillende udtale: ”Jeg synes, at manuskriptforfatterne er geniale. Hvis de har fundet den rigtige grund til, at jeg skulle være med, er jeg sikker på, jeg ville gøre det.”

Såfremt Grace vender tilbage, er hun blot den seneste af flere af de originale nødstedte, som igen er at finde på øen i seriens afrundende årgang. Emilie de Ravin (Claire) og Dominic Monaghan (Charlie) er begge tilknyttet den nye sæson på rygtebasis.

Inden “Lost – Sæson 6” rammer amerikanske tv-skærme efter nytår, bliver “Lost – Sæson 5” udsendt på dvd til december.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#11 kasper0204 15 år siden

#7 Ja, nu kan man altså ikke vente på én som dig, bare fordi du selv ikke har fået taget dig sammen til at se sæson 4... Som skrevet oven over, så har sæson 4 været længe på dvd og ligeledes har den været sendt på tv..

Så denne nyhed skulle også have været droppet helt, for at skåne alle dem, der endnu ikke har set Lost, eller hvad?

Det er jo helt og holdent din egen skyld.. Filmz sender nyheder der er up-to-date, med de sæsoner, der er vist - ingen problemer i det, overhovedet!
Gravatar

#12 Tommy Kristensen 15 år siden

"Havde jeg lavet sådan en bommert i mine dage som skribent, uden at advare om spoiler først, var jeg blevet fyret på stedet."

Okay, rimelig nederen arbejdsplads. Jeg synes du skal være glad for at du ikke er der længere - lyder som en arbejdsplads i det tidligere DDR.

Gravatar

#13 filmz-novaree 15 år siden

Klart, jeg er forkert på den fordi jeg gerne ser spoilers pakket ind i spoiler warnings.

Den lader vi lige stå et øjeblik.
Gravatar

#14 Tommy Kristensen 15 år siden

Som nævnt, så er der jo tale om afsnit der med tv-øjne er ret gamle, hvis man skulle tage hensyn til småting som denne - så skulle man jo pakke Filmz ind i et stort spoiler-tag - og hvis man ved at man er bagud med en serie som f.eks "Lost" - hvorfor læser man så videre efter overskriften...? Det giver vel lidt sig selv, især for en gammel skribent som dig, hvad det omhandler.

Og hvis nogen kommenterer på vejret i dag - så bliver jeg stiktosset - har slet ikke været ude, og glæder mig til at se hvad de siger om det i vejrudsigten på TV2 senere i dag.
Gravatar

#15 cansi 15 år siden

Jeg er enig med Tommy Kristensen.

Hvorfor læse en nyhed om sæson 6, når du lige har set sæson 4 færdig. Og stadig mangler sæson 5 ?
Gravatar

#16 elwood 15 år siden

#14

Der er Orkan.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#17 filmz-novaree 15 år siden

I rest my case..
Gravatar

#18 stoffer 15 år siden

#17 - Hvorfor gør du det? Tommy Kristensen har jo ret, så det er da et åndet tidspunkt at "reste sin case"...
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!
Gravatar

#19 Winter999 15 år siden

Læste den her nyhed, hvis man da overhovedet kan kalde den det, for et par dage siden på en anden hjemmeside... Hvor det også kraftigt blev påpeget at man ikke har nogen som helst ide om det faktisk er rigtig fordi Maggie Grace netop ikke vil afsløre om hun vender tilbage... Spekulationer, ligesom med Charlie reklamen for ABC...

Det er som at få at vide at der står et kæmpe bord med mad og venter på en et sted, men man må ikke få at vide hvor! -.-
Gravatar

#20 Slettet Bruger [363756070] 15 år siden

#19: Faktisk læste jeg også på en anden side, imdb.com, hvis jeg husker rigtigt, at det med Charlie slet ikke skulle passe. Ifølge imdb.com (eller hvor jeg nu læste det) skulle Dom Monaghan simpelthen blot være med i det reklamespot, fordi han skal være med i en kommende serie fra ABC, men at det bliver holdt hemmeligt, hvad serien hedder og handler om. Der kan så spekuleres i, om det nu også rent faktisk passer, eller om han er med i reklamen, fordi han vender tilbage til Lost. Men lige meget hvad, så skaber det da i hvert fald omtale. :)

Men det kunne være så godt med både Charlie, Claire og Shannon tilbage - også selvom det bare skulle være for et enkelt afsnit med nogen af dem. For min skyld må de gerne hive endnu flere gamle kendinge tilbage i et flashback, eller hvad forfatterne nu ellers kan finde på!

Skriv ny kommentar: