Forfatteren Chuck Palahniuk er nok bedst kendt for at være manden bag bogen “Fight Club”, som David Fincher filmatiserede i 1999 med Brad Pitt og Edward Norton i hovedrollerne.

Foruden “Fight Club” har Palahniuk også fået filmatiseret sin bog “Choke”, og nu kan han så se frem til at få endnu en af sine historier bragt til det store lærred.

Se også: Castingen til Chuck Palahniuks “Lullaby” er begyndt

Det drejer sig om romanen “Lullaby” fra 2002. En filmatisering af romanen var på tegnebrættet allerede tilbage i 2008, men gik desværre i hårdknude. Nu vil man dog forsøge igen.

“Lullaby” handler om reporteren Carl Streator, der skriver en serie af artikler om en række vuggedødsulykker, som hans eget barn også er død af. Streator opdager, at hans kone og barn døde lige efter, han havde læst en afrikansk vuggevise fra bogen “Digte og rim fra hele verden”. Det går derefter op for Streator, at vuggevisen har kraften til at slå enhver ihjel, den fortælles til og han sætter sig derfor for, at udrydde alle eksemplarer inden remsen ender i hænderne på den forkerte.

Filmen skal instrueres af den relativt ukendte instruktør Andy Mingo som også vil stå for manuskriptet, men det forlyder at Chuck Palahniuk også selv vil være inde over som medforfatter. Ingen skuespillere er endnu tilknyttet.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: