Hvis man voksede op i 1990’erne, er der stor sandsynlighed for, at man på et tidspunkt er stødt på bogtitler som “Dukkernes nat”, “Døden i dybet” eller “Monsterblod”. De er alle titler fra den populære gyserserie “Gåsehud”, der blev skrevet af den amerikanske forfatter R.L. Stine. Bøgernes popularitet nåede i 1995 sådan en højde, at de affødte en tv-serie, der nåede at få fire sæsoner.
Se også: Første trailer til Rob Zombies gyser “The Lords of Salem”.
Efter at tv-serien stoppede i 1998, har “Gåsehud”-fans ikke hørt meget til R.L. Stine og hans gysere. I 2008 opkøbte Columbia Pictures dog rettighederne til “Gåsehud”-serien, hvorefter der straks blev lavet planer om en spillefilm, hvor Deborah Forte (“Det Gyldne kompas”) og Neal H. Moritz (“I Am Legend”) sammen skulle instruere. Begge instruktører sprang senere fra projektet, og “Gåsehud” blev derfor sat på standby.
For nylig blev R.L. Stine så spurgt af en journalist, hvorvidt “Gåsehud”-fans nogensinde kunne forvente at se en filmatisering af gyserserien.
“Film bliver ikke bare sådan til. I mit tilfælde har jeg haft meget mere held med en tv-serie, end jeg har haft held med en film. Det, jeg mener, er, at det er svært at få dem (producerne, red.) til at lave en film. Bare se på Maurice Sendak og “Where the Wild Things Are”. Da han skrev den bog, var han i 30’erne, mens filmen først blev lavet, da han var i 80’erne. Så jeg venter, jeg venter,” svarede R.L. Stine kryptisk til journalistens spørgsmål.
“Gåsehud”-forfatterens ønske om en filmatisering af gyserserien må dermed anses som godt nyt for fans af serien. R.L. Stine fyldte forresten 69 år tidligere i efteråret, så der er dog stadig noget vej endnu til de 80.
#1 MOVIE1000 12 år siden
#2 Jach 12 år siden
Kan kun finde sæson 1
]http://www.pricerunner.dk/cl/675/DVD-film?search=Goosebumps+Season+One+[DVD]
Håber på en film :)
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
#3 kofoed 12 år siden
#4 Tenebrae 12 år siden
#5 MOVIE1000 12 år siden
Nice tak for oplysningerne :D