Filmz kan som de første eksklusivt vise den første teaser-trailer til det danske low-budget-mordmysterie “Mord på mere end én måde”, der er lavet af holdet bag drengerøvskomedien “Brutal Incasso” fra 2006.

Se traileren i videoen herunder.

Da Filmz’ Johan Albrechtsen (The Insider) anmeldte “Brutal Incasso” på dvd skrev han bl.a.: ”Selv med langt større budgetter og mere erfarne teknikere og skuespillere formår én som Anders Thomas Jensen sjældent at konstruere noget lige så fornøjeligt.”

“Mord på mere end én måde”, der har et budget på 200.000 kr., fortæller historien om den klodsede, men godhjertede privatdetektiv Johnny, der rodes ind i en mystisk mordsag på et slot, hvor han imod sin forventning finder sig selv indespærret sammen med en gruppe særdeles suspekte personer under en voldsom storm.

Hovedrollen spilles af den forholdsvis ukendte Steffen Nielsen, der dog med roller i film som “Krokodillerne” og “Det perfekte kup” er et kendt ansigt i den danske filmundergrund.

Filmen er instrueret af Jonas Kvist Jensen og produceret af Morten Hjorth.

“Mord på mere end én måde” vil blive udgivet direkte til dvd og Blu-ray i løbet af foråret 2011.

Download denne episode, eller tilmeld dig via iTunes på videovideo.dk



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#11 filmz-Myrepip 14 år siden

Thumbs up!
"Know what the plural of pussy is? Puss-aiiii"
Gravatar

#12 davenport 14 år siden

Vi var nogen der blev inviteret med til gallapremieren da vi efterhånden er kommet til at kende Jonas i fritiden gennem filmz :)


Ha ha, Filmz er simpelthen et job!!! :D
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#13 netrom1 14 år siden

Humm alle jer som nu arbejder på filmz :-) oplever i også at denne trailer hakker når den afspilles? Jeg har afspillet den flere gange og oplever at den hakker forskelige steder. Andre som oplevere dette?
Gravatar

#14 fubar 14 år siden

tillykke med filmen!

Selvom 200.000 ikke er mange penge når vi snakker spillefilm, så er jeg dog lidt nysgerrig efter hvordan det er lykkedes jer at skrabe en sådan sum penge sammen?
Gravatar

#15 Bony 14 år siden

davenport (12) skrev:
Ha ha, Filmz er simpelthen et job!!! :D


I så fald er der eddermame en der skylder mig noget løn et sted!
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#16 gi-jones 14 år siden

Fubar (14) skrev:
tillykke med filmen!

Selvom 200.000 ikke er mange penge når vi snakker spillefilm, så er jeg dog lidt nysgerrig efter hvordan det er lykkedes jer at skrabe en sådan sum penge sammen?


Jamen, så vil jeg blande mig lidt i diskussionen. Det er penge som jeg selv og produceren Morten Hjorth har lagt i produktionen. Der har ikke været noget skraben sammen, udover almindelig opsparing.

Men filmen er i øvrigt lavet på ægte indie-manér så alle medvirkende har arbejdet på den ud af interesse. De penge der er brugt er alle gået til mere praktiske udgifter.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#17 filmz-Myrepip 14 år siden

#16 Hårdt gået! Jeg elsker sådan en dedikation. Ønsker dig/jer al held og lykke med fremtidige projekter!!!
"Know what the plural of pussy is? Puss-aiiii"
Gravatar

#18 natterjack 13 år siden

Jeg faldt lige over den her nyhed efter at have set Madding. Jeg må sige, at når der er lagt så mange penge i projektet, forstår jeg ikke, at filmen ikke ser pænere ud. Når en gut som freddiew på ugentlig basis kan lave kortfilm, som rent æstetisk nærmest er biografkvalitet, med et prosumer-kamera, forstår jeg ikke, at et lignende resultat ikke kan opnåes her. Det er den største grund til, at jeg, allerede fra traileren, mister meget interesse for filmen.

Skriv ny kommentar: