Marvel Studios havde en masse guf med til deres fremmødte fans på årets Comic-Con. Ikke mindst de første klip fra næste års sequel til “Guardians of the Galaxy”, der indeholdte stor afsløringer.

Se også: ”Guardians of the Galaxy Vol. 2″ får en kvindelig skurk

Comic-Con-klippene var forbeholdt fans på stedet, så dem kan vi ikke vise endnu, men derimod fortælle, at der i disse klip blev afsløret, hvem der er far til Star-Lord, som det kommende “Vol. 2” får som omdrejningspunkt.

Det er ingen ringere end gode, gamle Kurt Russell (“Death Proof”), som er far til Chris Pratts hovedrolle, skriver Deadline.

Samtidig blev Sylvester Stallone afsløret som en del af det nye cast. Stallone har fået lidt af et comeback senest med sin Golden Globe-gevinst for birollen i “Creed” og altså nu en rolle hos Marvel Studios.

Guardians of the Galaxy Vol. 2” får premiere d. 5. maj i 2017.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

atmorell (9) skrev:
Så skriv dog at det kun var for Comic-Con fans.


Citeret fra nyheden skrev:
Comic-Con-klippene var forbeholdt fans på stedet, så dem kan vi ikke vise endnu,
Gravatar

#12 Geekalot 8 år siden

Skal nok i overskriften, den misleder ret meget :)
Gravatar

#13 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#12 Men det er jo det første klip, der har afsløret, at de er med. Og det står så siden tydeligt udskrevet i teksten, at klippet kun var på Comic-Con. Alt kan altså ikke komme ind i en rubrik. "Det første klip fra 'Guardians of the Galaxy 2' blev vist på årets Comic-Con i San Diego, men kun for fans tilstede, og det viste, at Sylvester Stallone og Kurt Russell er med på rollelisten" - bliver altså for lang en overskrift :-)
Gravatar

#14 Nicki52 8 år siden

Jach (1) skrev:
Håber de caster Arnold i en Marvel film så. Det jo lidt af en tradition at skuespillere er med i noget fra både DC og Marvel. Ville gerne have set ham som Thanos men det løb er kørt, men der må da være en anden karakter hvor de kan bruge ham når nu de både kan finde noget til Sly og Goldblum :)
Kraven er umiddelbart den mest ideelle der kan både begrunde hans accent og kropsbygning.

Skal man ikke kunne spille skuespil, for at være med.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#15 Jach 8 år siden

Nicki52 (14) skrev:
Skal man ikke kunne spille skuespil, for at være med.

Kig lige igennem listerne af skuespillere der er castet til tidligere og kommende Marvel film og genovervej det krav :)
Plus, flere karakterer fra Marvel og DC kræver mindre talent end han har vist, specielt i hans nyere film, hvis det skal matche tegneserierne.
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS

Skriv ny kommentar: