Så er de første skuespillere fundet til nogle af nøglerollerne i fortsættelsen på Neil Marshalls populære klaustrofobiske thriller “The Descent”; Shauna MacDonald og Natalie Jackson Mendoza fra den første film vil begge igen være at finde på rollelisten i 2’eren.

Filmen, der nu har fået titlen “The Descent 2” – hvor den tidligere annoncerede titel var “The De2cent” – er i præproduktion med Jon Harris tilknyttet som instruktør og med et manuskript af James Watkins. Neil Marshall vil fungere som producer sammen med Christian Colson.

“The Descent 2” vil fortsætte direkte efter begivenhederne i den originale film; Sarah (MacDonald) dukker alene, fortvivlet og blodindsmurt op fra et hulesystem efter en skræmmende ekspedition med sine venner i bjergene.

Den lokale sherif, der tvivler på den skræmte og næsten uforståelige kvindes beretning om, hvad der fandt sted i de mørke huler, tvinger hende sammen med et redningshold tilbage i det dystre hulesystem for at lokalisere resten af gruppen. Da holdet bliver indespærret af et stenskred, tvinges de dybere ind i mørket, hvor den grusomme sandhed bag pigernes forsvinden afsløres – og Sarah må konfrontere sin dybeste frygt.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 icetea 16 år siden

#10 Det kan godt ske, utroligt længe siden jeg har set filmen, kan ikke rigtig huske noget af den :)
Gravatar

#12 filmkorn.dk 16 år siden

#11 Det var et retorisk spørgsmål :)
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#13 Dumpduck 16 år siden

I den originale engelske slutning der kommer hun ikke op fra hulen, det er noget hun drømmer. Men, den amerikanske slutning slutter så vidt jeg ved mens hun stadig drømmer, dvs. hun slipper virkelig ud! >_>

Det lyder som om de har arbejdet videre på den amerikanske slutning, pfft. Typisk bæh amerikanere, de skal absolut have en lykkelig slutning. I det mindste vender to af personerne fra den første film tilbage, det er da et kæmpe plus.

Skal lige nævnes at jeg elskede den første :>
Gravatar

#14 Silver666 16 år siden

1 eren var rigtig god med en intressant slutning SPOILER
med hun at hun nåede ud af hulen var noget hun drømte hvortil man så kun tænke sig til hun døde dernede.
Men det bliver desværre lavet om i 2eren tragisk vil ellers havde været en fed slutning. Som i andre nævner 2eren lyder som en Aliens clon og for meget som første film skal dog ses på DVD.
Gravatar

#15 nerdalmighty 16 år siden

1'eren var en af de bedste gyser-film jeg har set i mange år, så jeg synes det er lidt syndt at forsøger med en 2'er. Især når det lyder som om det bliver en fortsættelse på den "kedelig" slutningen og ikke den interessante.

Kan huske at jeg kort efter at have set The Descent så en eller anden amerikansk bæ-film som prøvede at tage næsten samme historie og nogle halv-kendte TV-serie skuespillere, og det fungerede overhovede ikke. Hed vist The Cave eller noget i den dur.
Bøgerne.dk - Danske boganmeldelser på nettet

Skriv ny kommentar: