Der går næsten ikke en dag uden en ny historie om Lars von Triers kommende decemberfilm, “Nymphomaniac”.

Senest nægtede Trier at godkende den fire timer lange udgave af filmen, som udkommer i biograferne. Trier insisterer på fem og en halv time, som vi altså ikke får at se i første omgang.

Men det ligner ikke, at snakken stopper her. Den første trailer til filmen er netop frigivet, og den viser meget billedligt, hvad filmen om den sex-afhængige hovedperson, spillet af Charlotte Gainsbourg, handler om.

Vi fraråder traileren for mindreårige, da den indeholder pornografisk materiale.



Vis kommentarer (53)
Gravatar

#51 Slettet Bruger [1019441858] 11 år siden

Driver (47) skrev:
Jeg gider (sgu da) ikke forholde mig til Day-Lewis når du for det første ikke bakker dine påstande op og han for det andet ikke har indtaget stoffer.


Kræver sådan et udsagn ikke, at man selv bakker sine egne udsagn op? Jeg er reelt ligeglad hvem der har taget hvad og hvorfor, og du har da smidt nogle citater ind, men du har jo ikke linket til hvor du har dem fra og så er det jo påstand mod påstand, om den ene stjerne er værre end den anden.
Gravatar

#52 Jb-film 10 år siden

Traileren viser at det er tæt på at være reel pornofilm - uden at glemme drama.

Men Lars von Trier er gået fra at beskrive det tætte, sorte miljømæssige og historiske over forsøg på det personlige, kærlighedsmæssig til det psykologiske og det seksuelle.

- Mens han i begyndelsen var interessant, så er han lidt svær at forholde sig til nu via sine filmiske værker - men det var hans forbilled, Carl Th. Dreyer jo også.
Og man må sige, at begge har bidraget til den anderledes forståelse af filmmediet.
Gravatar

#53 Driver 10 år siden

MikkelAbel (50) skrev:
Jeg synes du hæfter dig meget ved "jordforbindelsen." Mange skuespillere gambler da også med helbredet ved, at skiftevis påtage og miste masser af kiloer. (se fx Bale)

Men for mig at se, ligner det bare, at han er på vej ud på et skråplan. Først alkohol, så stoffer, hvad bliver det næste? Det er så hvad det er, at han gør den slags, men jeg synes ikke, det gør ham til en bedre skuespiller. Ret beset, er han også en rollemodel om vi vil det eller ej og der synes jeg ikke, at stofindtag og Bales vægttab, står til sammenligning.

Tak i øvrigt for Day-Lewis anekdoterne. Nu er jeg også knap så imponeret af ham, faktisk. Så hellere en rant fra Bale :D
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”

Skriv ny kommentar: