Men heldigvis lader Whedon og hans veloplagte skuespillere aldrig spektaklet overskygge de spektakulære superhelte. Jovist, special effects og kulørte kostumer er flotte at se på, men det er ikke den slags, der kan få 142 minutter til at flyve af sted. Det kan til gengæld det blændende samspil mellem Chris Hemsworth (Thor; ikke verdens bedste skuespiller, men hamrende karismatisk), Chris Evans (Captain America; pokkers charmerende), Mark Ruffallo (Hulk; superb som altid) og førnævnte Downey Jr. Dygtige stjerner som Samuel L. Jackson, Scarlett Johansson og Jeremy Renner brillerer også i mindre, men mindeværdige biroller, og så var det en genistreg at gøre den magtsyge halvgud Loke (Tom Hiddleston) til historiens hovedskurk. Hiddleston var det bedste i “Thor”, og her er han endnu et stærkt trumfkort i Whedons imponerende kortstak. To timers bedre underholdning mønstres næppe i år.
Skriv ny kommentar:
#41 IK 12 år siden
#42 Slettet Bruger [37990408] 12 år siden
Jeg læser ikke alle danske aviser og så kan du vel gætte dig til resten derfra.
#43 Zombi 12 år siden
Hehehe godt comeback. :)
#44 the_paki_don 12 år siden
Når folk har set filmen, så håber jeg, at der kan blive en god snak om filmen, for der var lige en enkelt tanke eller to, som jeg fandt pudsig ved filmen, som jeg helst ikke vil diskutere her. Ikke ødelæggende for filmen, men jeg vil da stille spørgsmålet, som Gordon stiller Batman i Batman Begins: "What about escalation?", som også er en bekymring blandt elskere af actionfilm. Hvad sker der, når det hele bliver for stort? Kan vi publikum stadigvæk følge med og vigtigst af alt... føle med?
Men se filmen og hop med på debatten!
#45 Høegh 12 år siden
Men hvad er pointen i at tage gennemsnittet af en række individuelle meninger?
Hvis anmelder A synes det er en fremragende film, men anmelder B synes det er en dårlig film. Er konklusionen så, at det bare er en gennemsnitlig film? :)
#46 Uncanny 12 år siden
Samspillet imellem superheltene, Whedons humor samt kampene.
Det ER årets bedste film! :-)
#47 Djarnis 12 år siden
Jeg er i grove træk enig i en, som altid, velskrevet anmeldelse fra The Insider. Mine forventninger til denne film var papirstynde, men efter knap 2 timer og 30 minutter måtte jeg sande, at filmen tog mig med let storm.
En ret fjollet prolog sørgede, i fællesskab med det lidt hule plot, for filmens største svaghed. Det var dog små bump på vejen, der ikke ødelagde en ganske fin oplevelse. Humoren fungerede upåklageligt, og jeg har sjældent moret mig så meget ved en Hollywood-bulder-bragfilm, og det var ikke engang ufrivilligt.
Heltenes samspil slog gnister og selvironien var befriende. Tak for det.
Heltene var i denne films tilfælde engagerende og interessante at følge. Man sad med et ønske om, at de vitterligt ville klare dagen. Doseringen af spilletid til hver enkelt sad i øjet, og det var i sandhed tæt på, at man kunne ane sine barneminder mase sig ud gennem den efterhånden temmelig stive voksenskal. En særdeles underholdende omgang fjollerier der undgik de værste fodfejl, og formåede at holde mig fanget i et hvirvar af oneliners og CGI-onani. Imponerende..
8/10. Måske 7/10 når jeg er kommet lidt ned på jorden igen..
#48 Babo84 12 år siden
Jamen så beklager jeg at jeg ikke tog hensyn til dig :) Folk herinde er jo altid gode til at prale om tingene ikke skal skæres i pap, men det er jeg ikke så sikker på :)
#49 Babo84 12 år siden
Næh, men det afspejler vel en konsensus. Hvis gennemsnitet er ok, og man vælger sine biografbesøg ud fra anmeldelser, så kan man vel bruge gennemsnittet til noget. På scope har Avengers 4/6 i gennemsnit, ud fra de anmeldelser jeg listede (på nær den fra filmland), og så kan man sige, at filmen generelt har fået en rigtig pæn modtagelse med få undtagelser af de 3/6 stjerner, men altså... ingen dårlige anmeldelser, som fraråder filmen :)
#50 Slettet Bruger [37990408] 12 år siden
Dels er det ikke kun danske aviser du henviser til og dels er det jo ikke almen viden hvilken skala alle anmeldere bruger. Men tag det endelig som et personligt angreb, i stedet for en venlig henvisning om at hjælpe dine medbrugere på Filmz.