Men “City of God” er ikke bare et smukt og ekstatisk visuelt virvar, den har rent faktisk også en pointe. Vi får et indblik i en verden, som turistguiderne og historiebøgerne aldrig har fortalt os om, og vi forstår, at disse unge ikke billiger deres situation, men de er desværre tvunget til at acceptere den, som følge af fattigdom og kummerlige forhold. Og filmen får også bugt med den fordom, som visse brasilianere har, som dikterer, at disse unge alle er hjernedøde uhjælpelige tåber, som med rette er blevet isoleret i deres egen lille bydel. For blandt dem findes altså flere personer med drømme og håb, inklusive fortælleren Buscape, som prøver at give omverdenen et indblik i en lille mørk og ubehagelig afkrog af et enormt land, som resten af landets indbyggere måske havde glemt eller fortrængt.
“City of God” har, helt fortjent, taget verden med storm. Det er et nyskabende filmisk epos af format, som sprudler af energi og kreativitet. Jeg glæder mig både til at se, hvad instruktør Fernando Meirelles’ næste projekt bliver, og hvordan “City of God” langsomt får indflydelse på både den brasilianske og hele verdens filmarena, og hvad denne indflydelse resulterer i. “City of God” er en film som er særdeles skræmmende, men samtidigt også bestående af op til flere humoristiske momenter. Underholdende, men samtidigt også stærkt dybsindig. Brutal, men samtidigt også særdeles eftertænksom. Årets hidtil bedste film.
#11 filmz-vassago 21 år siden
#12 filmz-Elvis-SUN- 21 år siden
...it's chocolate, it's mint ...it's very refreshing!
#13 filmz-Erroneus 21 år siden
#14 filmz-Elvis-SUN- 21 år siden
Man bliver gang på gang skræmt fra vid og sans og samtidig imponeret over den måde historien er stykket sammen på..
..og alligevel kan man ikke lade være med at væmmes når man ser at det er baseret på en sand historie.
Sommerens bedste film indtil videre, med Pirates of the Caribbean på 2. pladsen!
...it's chocolate, it's mint ...it's very refreshing!
#15 filmz-Pamperen 18 år siden
Flasken!!! Mindst lige så forhadt som Henrik Kopernikus.
#16 The Insider 18 år siden
Men jeg vil gerne holde fast i, at filmen er lidt af et mix af Tarantino, Lee og Aranofsky (som jeg også nævner i anmeldelsen), men derfor lægger den sig ikke helt op af én af disse giganters stilarter. For lige først at tage fat i Tarantino, så er det ham og Meirelles' evne til at "jonglere" så mange fortællinger... så mange karakterer i luften og give dem alle en unik stemme uden nogensinde at miste overblikket. Derudover er der også ligheder i tematikken, især i forbindelse med gangsterelementerne og alt dertil hørende.
Mht. Spike Lee behøver man kun tage et kort kig på mandens mesterværk, "Do the Right Thing", for at spotte de umiddelbare ligheder. Persongalleriet og miljøet ligner meget det fra "City of God" - et farverigt persongalleri og et betændt miljø, hvor det let kan gå galt og gør det. Ligesom i Brasiliens slumkvarterer portrætteret i COG.
Så håber jeg dit had er stilnet lidt af ;-)
#17 filmz-Pamperen 18 år siden
Mit had flammer stadig!!11 Dog er den ikke længere rettet mod dig, men mod PETA for at have ulovliggjort min kærlighed.
Flasken!!! Mindst lige så forhadt som Henrik Kopernikus.
#18 18 år siden
Jeg har i øvrigt svært ved at se noget Tarantino i filmen, ud over at der bliver skudt med store automatpistoler. Jo, der er lidt kopi fra Pulp Fiction / Reservoir Dogs i "Den-og-dens historie", men der er ingen Tarantino-stemning, og de forskellige historier bliver fuldt dårligt til dørs.
En udmærket sidegade-produktion med et indblik i det hårde miljø i Rio, ikke mere.
***/******
#19 chandler75 18 år siden
#20 18 år siden