I filmens afsluttende og dybt bevægende scene omfavner de to søstre hinanden, imens lillesøster Tyler erklærer, at hun hader Mia. Men i hendes krop og udtryk er der intet spor af had, men det stik modsatte – hun har aldrig lært at udtale kærlighedens sprog. Så for at blive i filmens unikke tone vil jeg bramfrit erklære, at jeg hader denne film af hele mit hjerte.
#21 aero 14 år siden
Mht spoiler, så synes jeg faktisk ikke, at anmeldelsen afslører noget som sådan, javist filmens sidste scene bliver beskrevet, men når man tager det ud af filmen generelt, så synes jeg egentlig ikke, det er så relevant, for hvad skader det at vide, hvad der sker i den sidste scene, når man ikke ved, hvad der er sket i de foregående scener? Jeg synes i hvert fald, der var værre ting, der kunne være spoilet.
#22 filmz-Filmnørden 14 år siden
Mia er 15 år gammel, bor i et socialt boligbyggeri med sin meget unge og skanky mor Joanne og sin irriterende lillesøster Tyler. De ser konstant musikvideoer på fjerneren (Fish Tank?), drikker og ryger, behandler hinanden dårligt og taler endnu grimmere. Faktisk er Mia så på kant med verden, at hun gerne deler skaller ud til piger hun ikke kan lide. Muligvis den egenskab, som fik hende smidt ud af skolen. Men For Mia er dansen vigtig og hun håber, at det skal blive hendes billet ud af det fængsel (Fish Tank?) hun lever i. Hun træner i en forladt lejlighed og hun er ikke dårlig. Men hun er heller ikke virkelig god. Men så får hendes mor en ny kæreste og Mias liv forandres lidt. Moren rydder op og laver lidt mad (men kun lidt, det er jo social realisme, ikke Disney). Kæresten Connor er sød og venlig, også over for de to piger. Mia fascineres af ham og han af hende. Connor støtter også op om Mias dans og så ruller bolden, kan man vist sige. Men ikke lige derhen hvor du tror. For Fish Tank er original uden at bryde rammerne og klassisk uden at kede dig.
Fish Tank er upretentiøs social-realisme, som fremstiller, uden at udstille, og ikke prøver at pådutte dig følelser. Jeg vil fremhæve et par af de ting, som gjorde mig begejstret da jeg så den;
1. Adskillelige scener er så godt løst, både med hensyn til handling og skuespil, at man bliver helt glad og sender en taknemmelig tanke til Andrea Arnold; "tak fordi du respekterer min intelligens".
2. Betydning hamres ikke igennem, den må du selv finde frem til.
3. Der er INTET score, andet end hvad der høres i filmen, man får altså lov at føle og selv tænke dramaet op eller ned.
4. Unge Katie Jarvis, der spiller Mia, holder mere end hele vejen. Hun og Michael Fassbender (Connor) har fortjent vundet adskillelige priser for deres indsats. Andrea Arnold tog fortjent juryens pris i Cannes for sit værk.
Så alt i alt, få din mås i Grand mellem den 30/9 og den 6/10 eller ugen efter i Bibliografen i Gladsaxe og se hvordan social-realisme virkelig skal udføres.
Hjørnets karakter: 5/6
En god gang Fish Tank & Chips!
#23 Antlion 14 år siden
- Mia forsøger forgæves at redde den uskyldige hvide hest.
- Mia pisser på Connor familiens guldtæppe.
- Hesten aflives. Mia står står tilbage med prinsen og hans Volvo 940.
- Det kvalmende slutbillede med den hjerteformede ballon.
I de ovenstående eksemepler får vi næsten banket betydningen ind i hovedet!
Blot fordi der er underlægningsmusik i en film, er det vel ikke ensbetydende med, at vi bliver manipuleret til føle noget bestemt? Den manglende underlægningsmusik fungerer fint i "Fish Tank", og hvert fragment af soundtracket taler for sig selv, men der er altså ikke noget audiovisuelt ekstraordinært ved dette fravalg.