Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#621 Kviesgaard 12 år siden
Takker for udpenslingen. Det lyder meget som det det, jeg havde i tankerne, da jeg skrev om kristen tro i mit indlæg i #617.
#622 Babo84 12 år siden
Men hvad så hvis en instruktør igennem sin film bekræfter sit eget livssyn, og jeg så er uenig omkring det? Hvis en instruktør forsøger at presse åbenlyst symbolik og mener, at sådan er tingene bare, skal jeg så bare sige; fedt.... sådan er det, eller? Hvis jeg lavede en film som kingdom Of Heaven, eksempelvis, og fremstillede kun muslimer som idioter (det gør Scott nu ikke) hvad så? Skal jeg så bifalde det livssyn, eller hvordan skal jeg reagere?
#623 Hr. Nielsen 12 år siden
#624 Richard Burton 12 år siden
Så længe det er mit, kan jeg :)
Det er jo op til dig? Vil du lade en films kvalitet blive påvirket af, at dit eget livssyn ikke bliver bekræftet, eller bliver undsagt? Hvad nu hvis du har en film, som bekræfter eller propagandiserer for et givent livssyn og så har du scenarie 1, hvor instruktøren ikke selv har aktier i et eget livssyn og scenarie 2, hvor han har? Samme film, men forskelligt motiv. Er filmen bedre eller dårligere, når det kommer til filmisk kvalitet? Bliver jeg nazist af at se Leni Riefenstahls dokumentarfilm om det 3. rige? Bliver jeg kommunist af at se Potemkin? Jeg har da stadig min kritik i behold af de to ideologier. Jeg ser masser af film, som går imod tro, politisk, som religiøs, men skulle det være en faktor alene, for at bedømme den filmiske kvalitet? Jeg vil da stadig kunne kritisere film, som har motivet at propagandisere, for dette og SELVOM jeg skulle være uenig i propagandaen, så vil jeg da måske kunne sætte pris på måden det er gjort på.
Som jeg siger herover. Det kommer for mig altid for mig an på det instruktørmæssige håndværk først og i hvilken henseende man har gjort det. I Prometheus opstiller Scott et hypotetisk univers, hvor skabelsen af mennesket tager udgangspunkt i intelligent design. Evolutionen er der stadig. Hvad er der galt i dette, når der tydeligt er tale om sci-fi? Ethvert sci-fi univers tager udgangspunkt i "SÅDAN ER TINGENE BARE" og så må publikum leve sig ind i historien på de præmisser eller lade være. Hvis man har et præferencemæssigt problem, hvor man ikke kan tåle at se sin tro, politisk, religiøs eller på anden måde ideologisk, kompromitteret, så kan det aldrig være den filmiske kvalitet, som er i spil, men entydigt et spørgsmål om at man har et værdisæt af præferencer, som skal opfyldes, førend man kan give sig hen til filmens verden af illusion og suspense of disbelief. For mig at se, må det være en forfærdelig måde at se film på.
Som jeg siger herover. Det må komme helt og holdent an på udfaldet af filmen, det filmiske håndværk og kvalitet. Birth of a Nation er forbandet racistisk og portrætterer de sorte på stereotyp vis. Det er stadig en fantastisk film, som har haft enorm indflydelse på filmkunsten.
#625 Hr. Nielsen 12 år siden
#626 Richard Burton 12 år siden
Ja vi ved kun, at vi opstod som følge af ingeniørernes terraforming. Hvem er Jesus så? Han må have noget at gøre med ingeniørerne, siden man agerer så kraftigt på hans død, eller også har ingeniørerne fulgt denne ”lone wonderer”, som var indbegrebet af alt det gode ingeniørerne kunne forestille sig og da menneskerne så hamrede ham ned, så var kursen sat mod vores egen destruktion. Uanset hvad, har jeg svært ved at få øje på, at vi har kurs mod en kristen agenda. I hvert fald ud fra den foreløbige tolkning.
#627 Babo84 12 år siden
Men hvor meget skal man "tåle", og hvornår er der så tale om en "ensidig forestilling", eller propaganda, som så absolut ikke er filmisk kvalitet? Jeg mener, at havde Scott valgt at skildre kun det ene part som værende de onde (i KoH), så havde jeg da ærligt ment, at det var lidt af en ensidig forestilling af en svær konflikt.
#628 BN 12 år siden
Jeg er både enig og uenig med dig. Lad mig forklare:
ENIG er jeg, når jeg tænker på, hvordan jeg selv føler, når jeg f.eks. ser en krigsfilm, hvor en krigsmission og træningen forud for den fremstilles som en munter, heroisk affære, hvor nedskydningen af tyske soldater forekommer ligeså harmløs som det at skyde dåser ned i et tivolitelt. Det irriterer mig grusomt at se på sådan noget, ja, jeg gider ikke at se den slags krigsfilm, uanset hvor godt de er lavet. ... Så her spiller mit livssyn og mine holdninger afgjort ind, ligesom den kan gøre for DIG i visse film, du ser.
UENIG er jeg, når jeg tænker på f.eks. Bourne-trilogien. Jeg går ikke ind for vold, men det betyder ikke, at jeg ikke kan sætte mig i andre menneskers sted og forstå, hvorfor de ud fra DERES omstændigheder, baggrund og motivation handler som de gør. Og i det konkrete tilfælde handler Jason Bourne i selvforsvar, samtidig med at han af hele sit hjerte tager afstand fra den branche, han tidligere tilhørte. Dette (sammen med trilogiens underliggende kritiske tone i forhold til agentbranchen) gør, at jeg sagtens kan gå på kompromis i forhold til min personlige holdning til vold og bruge min empati og forståelse til at leve mig ind i filmen og både holde af og med Jason Bourne.
Med hensyn til film generelt kunne enhver filmfan kunne jo spørge sig selv: 'Hvordan ville MIT liv og MIN personlighed/adfærd være, hvis det var MIG der havde haft sådan et liv og fået en sådan opvækst og opdragelse i det miljø, med de venner og de omgivelser, som personen i den film, man ser?' ... Med dette i tanke kan man se bort fra instruktørens eller manuskriptforfatterens personlige livssyn (såfrem man altså måtte mene, at det skinner igennem i filmen) og i stedet bruge sin empati til at leve sig ind i det liv hovedpersonen lever og/eller i de begivenheder, filmen skildrer.
Dermed være ikke sagt, at en manuskriptforfatters holdninger ikke kan påvirke en film så negativt, at jeg ikke gider at se/gense den. Men det ER nu sjældent.
#629 Kviesgaard 12 år siden
Tak for dine tilbagemeldinger. Jeg ved ikke hvor godt jeg fik formuleret mit indlæg, og især på det her forum føler jeg af og til, at jeg ikke har ordet i min magt ( ved nærmere eftertanke, så er det vist ikke kun på det her forum, men generelt at jeg har problemer med formulering ). Derfor fremstår ting i mit indlæg muligvis også knudret, eller mine hensigter utydelige.
Skal forsøge at uddybe lidt, eller svarer på nogle af dine punkter i #619
Ok den havde jeg ikke lige fanget, da jeg så filmen. At Holloways kommentar var en spids/ ironisk bemærkning til Shaw og hendes tro.
For mig, og det er rent personligt, så var det ikke lige det, jeg havde regnet med, eller forventet med hensyn til Prometheus. Efter de informationer, som jeg havde læst om filmen, så ville Ridley Scott ( instruktøren ) skabe noget nyt og originalt, som ville have en lille forbindelse til Alien filmene. Det jeg fik, var godt nok uventet, men alligevel var der noget bekendt ved en del af tingene.
Hm. Det giver vist ikke noget fornuftigt svar. Jeg prøver en gang til. Men hvad er der galt med, at der er kristne budskaber eller symboler med i en sci-fi film? Kun det, at jeg personligt ikke kan greje det i den her sammenhæng ( Prometheus ). Sådan som jeg husker Alien, så var der ikke alle mulige kristne referencer i den film. Til gengæld var der stemning og uhygge, som nogle interessante elementer, som ikke blev forklaret, hvilket bidrog til mystikken.
Det næste bliver lige i en spoilerboks, bare for en sikkerheds skyld.
Det sidste her svarer måske også på dit spørgsmål om, hvorfor at jeg ikke kan leve sig ind i et par timers illusion af sci-fi uanset der er tale om kristent eller ateistisk islæt
Med kristen tro indlægget, forsøgte jeg blot at ridse op, hvad det var for briller jeg så filmen igennem. Hvad det er for associationer, jeg får til de kristne referencer, når de dukker op i filmen.
For mig viser det blot, at fundamentalisme og irrationalitet, ikke er et religiøst forehavende. Der kan ateister så sandelig også få et ord indført.
Det har du nok desværre ret i.
Der er vist flere ting, jeg nok burde kommentere på i dit indlæg til mig, men jeg kan allerede nu mærke, at energien er ved at slippe op for mit vedkommende. Det har været lidt krævende, at forsøge at sætte ord på mine tanker, samt at få formuleret nogle nogenlunde svar. Jeg ved ikke, hvor gode de, eller om de overhovedet får besvaret de spørgsmål, som du stiller. Jeg skal gerne forsøge igen, men det bliver på et senere tidspunkt/ en anden dag, afhængig af hvornår energiniveauet er nået op i det grønne felt igen.
#630 Richard Burton 12 år siden
Ligesom jeg mener, at Birth of a Nation er en uhyre rascistisk film, men ikke desto mindre højt seværdig og uvurderlig i filmhistorisk øjemed. Men så kan man sige, at de 100 år siden gør, at man skal se den gennem andre briller ifht. film, som er lavet i en anden tid og hvor vore værdisæt er anderledes.
Men der findes ikke nogen generel værdi for ”hvor meget man skal tåle”. Det er en uhyre subjektiv og individuel vurdering, som bunder i ens egen sociale arv og opdragelse. Når man ser Rambo skære burmesere over i to med en maskinkanon, flække russere med næverne etc., er det så ikke en uhyre ensidig forestilling, med spekulation i stereotyper? Hvad er forskellen i portrætteringen af f.eks. slemme muslimer i en korstogsfilm? Kan man godt nyde de stereotype betragtninger i andre sammenhænge, blot man ikke selv har ”aktier i konflikten” eller har man en dobbelt standard?
For min skyld skal man ikke tåle mere end man selv føler for det. Blot skal man ikke sætte lighedstegn mellem ens egne præferencer og filmisk kvalitet, på en måde, hvor man med udgangspunkt i ens egne præferencer for enhver pris vil undsige den filmiske kvalitet, og i processen glemmer objektiviteten. Fint man synes vinklen er noget lort og man ikke gider se film pga. dette, men det er kritik, som så ikke skal ”pakkes ind” eller bruges som springbræt til at give mere kritikmæssig tyngde på det eksekveringsmæssige plan, med mindre man selvfølgelig også kan redegøre for dette. Saglighed først.