Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.

Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.

Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#731 Richard Burton 12 år siden

Og nu slipper I :) Paris kalder.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#732 BN 12 år siden

SIR Ridley Scott (731) skrev:
Og nu slipper I :) Paris kalder.


God tur .... dit heldige asen!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#733 JannikAnd 12 år siden

SIR Ridley Scott (731) skrev:
Og nu slipper I :) Paris kalder.
God tur. Hils Bruce!
Gravatar

#734 Richard Burton 12 år siden

Den med længder mest interessante artikel i kølvandet på Prometheus jeg har læst, med udgangspunkt i filmens tema og fra et "science" synspunkt.

http://blogs.scientificamerican.com/guest-blog/201...
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#735 Richard Burton 12 år siden

#733 Møder ham i dag, jeg kan føle det. Min skaber.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#736 Kyllingebenet 12 år siden

Jeg var inde og se den for anden gang i går, og jeg må indrømme at filmen var en bedre oplevelse for mig end første gang, hvor jeg var inderligt skuffet.
Gravatar

#737 Kviesgaard 12 år siden

#619

Til Sir Ridley Scott.

Håber De nyder ferien i Paris. For mit eget vedkommende, så er jeg just vendt tilbage til arbejdsmarkedet, da min bankkonto ikke længere er til at hugge eller stikke.

Jeg føler ikke at jeg fik svaret fyldestgørende nok på kommentarerne i #619. Derfor vil jeg gerne forsøge en gang til, og se, om jeg denne gang formår at bredde svarene lidt mere ud. Faktisk forsøgte jeg mig allerede i fredags, men efter at have forfattet en længere smøre, og følte at jeg nu var ved at have skrevet mig varm, så kom jeg vist til at trykke på noget forkert, og vupti var jeg væk fra mit indlæg og noget andet på denne side. 3 timers arbejde var pludselig væk, og skuffelse og frustrationen var til at tage og føle på. Resten af weekenden gik med bryllup og at få diverse familiemedlemmer ekspederet ud af landet. Først i dag er der tid og overskud til at formulere et svar.

Sir Ridley Scott (#619) skrev:
Men hvad er der galt med, at der er kristne budskaber eller symboler med i en sci-fi film?


Skal jeg forsøge at være objektiv og måske en smule eftertænksom, så er der i udgangspunktet ikke noget galt i eller med det. Hvad der gå mig på, i forbindelse med Prometheus, er valget af nogle af de religiøse temaer, og måden de bliver eksekveret på.

Et eksempel: Shaw og David
Scenen med Shaw og David, hvor David fortæller Shaw, at hun er gravid, og hvor udsædvanlig barnet er. Her er der vist ikke så meget at tage fejl af. For mig at se, så er det en tommetyk reference til Jesu mirakuløse undfangelse, og måske en antydning, hvad deraf fulgte, men jeg er ikke sikker. Her kan vel godt tale om, at tingene ( referencen ) er skåret ud i pap. Det er måske også det, der er ( noget af ) mit problem. Jeg følte det blev for direkte med de kristne referencer. At de blev smidt lige sylten ( undskyld udtrykket ) på mig, og der står jeg nok af. Muligvis kan jeg også være lidt overfølsom på lide netop det punkt, og have svært ved at abstrahere fra det, når jeg sidder og ser en film.

Bagefter, når jeg sidder og debatterer og efteranalyserer, kan jeg så godt opdage andre ting i den scene, som jeg overhovedet ikke fangede, da jeg så filmen. Skal jeg være lidt rimelig her, så har Ridley Scott ( instruktøren ) da begået lidt af en genistreg her, eller det, der snærper derhenad. Han tager et mirakel ( jomfrufødslen i en eller anden forstand ), og så vender han fuldstændig vrangen ud på det. Den cadeau skal han da have, men det er nu først her bagefter, at jeg ligesom opfanger den.


Sir Ridley Scott (#619) skrev:
Der er jo intet i filmen, som har til hensigt at proklamere en tro og af bagvejen forsøge at gøre folk kristne og hvis du mener det, hvor forekommer det så?


Jeg har ingen forudsætninger for at hævde, at det skulle være tilfældet. Ej heller kan jeg fremlægge beviser for en sådan påstand.

Men

For der er et men.

Se spoilerboks, bare for en sikkerheds skyld.
Jeg finder der lidt betænkeligt, at det er den troende ( Shaw ), som overlever alle strabadserne og får lov at forsætte søgen efter svarerne ( fordi hun har den rette tro? ). Så kan man måske godt argumenterer, at David repræsenterer det ateistiske aspekt, for han defineres vel næppe som troende. I så fald har jeg ikke fanget det. Slutscenen opfatter jeg lidt sådan, at den der har troen, overlever, mens tvivlerne og ateisterne bliver tilintetgjort. David opfatter jeg som værende uden for kategori, da han er en maskine ( min opfattelse ), og derfor ikke har nogen tro/ sjæl, så han tæller ikke i de troendes regnskab ( igen, min opfattelse ). Husker jeg et af dine tidligere indlæg korrekt, så var det din opfattelse, at der ikke skete noget som helst tilfældigt i Prometheus. Den udlægning vil jeg godt tilslutte mig. Derfor tror jeg heller ikke, at det er et tilfælde, at det er Shaw ( den, der repræsenterer trosaspektet ), som overlever.

Med Prometheuses budget, samt de potentielt religøst stødende tematikker i filmen, så vil filmstudiet vel have en eller anden garanti for, at pengene kommer hjem. Hvis de statistikker for, hvor stor en del af den amerikanske befolkning, som bekender sig til den kristne tro ( katolsk som protestantisk ), så går det ikke at støde dem fra sig, for så flopper filmen finansielt, og hvem har lyst til det? Det er for mig at se en af grundene til, at det Shaw, som får lov at overleve. For at tækkes de kristne, som vel nok udgør en del mere en halvdelen at det potentielle publikum. Derfor kommer slutscenen for mig at se, også et eller andet sted til at virke som en art anerkendelse af, at den kristne tro er den rette vej frem.


Sir Ridley Scott (#619) skrev:
Der er tale om et forsøg på at se skabelsesberetningen fra en anden vinkel, ud fra hypotesen om intelligent design.


Lige netop begrebet Intelligent Design har jeg det rigtig svært med. Så vidt jeg har forstået det, så var det en term, som blev opfundet i U.S.A. i ca. 1990, for at en fløj af de religøse ( kaldet Kreationister ) kunnet erstatte naturvidenskaben i den amerikanske folkeskole med skabelsesberetningen i stedet. For en god ordens skyld får du lige et link til, hvor jeg har nogle af mine informationer fra.

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Filosofi_Tro_Historie/Kreationisme_og_intelligent_design.htm

Derudover så abonnerer jeg inde på Youtube på et par kanaler fra folk, som forsøger at tale Kreationisterne imod. Det drejer sig henholdvis om profilerne AronRa og potholer54. Jeg må tilstå, at jeg er rystet over, hvad folk gør, for at promoverer deres tro, og jeg frygter den dag, hvor de får held af at afskaffe naturvidenskaben i skolen, og i stedet indføre skabelsesberetningen.

Så hvis Intelligent Design er præmissen for Prometheus, så frygter jeg for hvad det kan bruges til i Kreationisterne propaganda maskine. Men ok, alt kan jo misbruges, hvis man virkelig vil. Jeg ser bare ikke nogen grund til at gøre det nemmere for folk.

Jeg havde skrevet en del mere sidste gang, men så var det hele molevitten forsvandt, inden jeg fik det postet. Så belært af bitre erfaringer, vil jeg runde mit indlæg af for denne gang, og få det postet, mens det stadig er der. Håber at jeg fik svaret en anelse mere fyldestgørende denne gang, på de punkter, som jeg valgte at drage frem. Der er flere ting, men dem vil jeg gemme til senere.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#738 Richard Burton 12 år siden

#737 Kan ikke svare så fyldestgørende på mobilen :)

Men sjovt, som vi faktisk ser modsat på filmens hensigt. Jeg tror stadig Shaw overlever fordi effekten af, at netop hun mister sin tro på et senere tidspunkt, er filmisk mest effektivt. Scott bedriver sci-fi og ikke kristen missionsvirksomhed. Jeg nævnte det også i 619.

Derudover er jeg tilhænger af det take jeg nævnte i 666 og 668. Det giver mest mening og det betyder slutteligt en absolut ateistisk vinkel. Vi er måske nok en del af intelligent design, men det er ikke på basis af en guddommelig entitet.

Jeg deler ikke din frygt for films indhold i propagandamæssig henseende :) Jeg tror flertallet af referencer til den kristne symbolik, blot er der som hints og sjov.

Skal kigge nærmere på dit indlæg når jeg kommer hjem. Tak for svar :)
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#739 Kviesgaard 12 år siden

#738

SIR Ridley Scott (#738) skrev:
#737 Kan ikke svare så fyldestgørende på mobilen :)


Det forventer jeg så sandelig heller ikke, og da slet ikke mens du er på ferie. Jeg havde blot tænkt mig at "udnytte" dit fravær, til at i ro og mag, og formulere et par kommentarer til dit svar til mig, og så kunne du, i god ro og mag, når du engang var vendt hjem fra ferie, forfatte et skarpt svar igen, når du engang fik tid og overskud til at sætte dig til tasterne.

Desuden var mit indlæg i #737 også tænkt som en opfølgning/ uddybning af mit indlæg i ( øjeblik ) #629 tror jeg det er.

Hvad angår min opfattelse af filmens hensigt, ja så kan jeg vist ikke sige ret meget andet, end at jeg af og til oplever, at min opfattelse af tingene kan være temmelig firkantet eller anderledes end flertallets, hvorfor jeg tit spørger mig selv: Jamen, er det mig, der er helt galt på den? Det er vel også en af grundene til, at jeg nu vover pelsen og kaster mig ud i den her debat, for på en eller anden måde, at få afprøvet min opfattelse i forhold til andres. I sidste instans vel for at se, om der ting, jeg fuldstændig har misforstået, og som jeg så må tage til efterretning, så godt jeg nu kan.

Og med det på plads ( forhåbentlig ), vil jeg gerne tage fat i nogle af dine andre svar.

SIR Ridley Scott (#632) skrev:
Ok, det vil jeg så personligt kalde et "forventningproblem", hvilket du så absolut ikke er den eneste, der har haft :) Man kan ikke forvente, at alle er på nettet og tjekker viral video'er og interviews ud og dermed er godt opdateret til en film. Tværtimod er det jo forståeligt, hvis nogle modsat vælger det hele fra, for at vide så lidt som muligt. I regi af Prometheus, hvor man har en enorm fanskare af den oprindelige franchise og en specifik stil, der vil Prometheus være en "gamechanger" og en fuldkommen afvigelse fra de tidligere films fokus.

Dertil kan jeg kun sige, at jeg er en af de heldige i denne sammenhæng. Havde Scott lavet en "ny" Alien film, efter originalens forlæg, så ville jeg sikkert også have været tilfreds. Nu er jeg bare så "heldig", at jeg nok "endnu mere" er til film som Prometheus, hvor de store tanker om livets opstandelse sættes i relief af helt andre visioner. På det "alienmæssige" plan, skuffede Prometheus mig. Der var ikke mange andre muligheder, men jeg ser så heller ikke "den del" som andet end sidehistorien for filmens egentlige fokus, måske fordi jeg allerede havde andre forventninger til filmen.


Der må det vel siges, at du ramte det berømte søm på hovedet. Jeg har haft et forventningsproblem til Prometheus. Som jeg måske har nævnt før, så undgik jeg bevidst al mulig materiale til Prometheus, efter at have set den første trailer. Et af grundene var, at jeg i nogen af kommentarerne til trailer nummer 2 læste, at nogen syntes den afslørede for meget. Da mange amerikansk mainstreamfilm i dag er temmelig forudsigellige, når du sidder i biografsæddet, og sjældent byder på nytænkning, ja så ville jeg ikke spolerer overraskelsen for mig selv, ved at se trailere og viral videoer.

Derved har jeg måske gjort mig selv en bjørnetjeneste i forhold til filmen Prometheus. Jeg ved ikke, om viralvideoerne ville have gjort den store forskel for mig. Sad og så 3 af dem den anden dag ( er der flere end 3? Synes ikke lige udmiddelbart jeg fandt flere ), og synes ikke at de viste noget, som man ikke også kunne udlede af selve filmen.

At David er firmaets / Weylands mand, synes jeg nu fremgår temmelig tydeligt i filmen. Han slægter jo Ash temmelig meget på, hvad angår at skaffe oplysninger, også selvom det til tider sker på en uetisk måde, men det er jo også det, han er designet til.

At Peter Weyland har højtravende ambitioner, som jeg nu også fremgår temmelig tydeligt i selve filmen. Det er jo ikke for Shaws blå øjnes skyld ( ja jeg har godt set, at hendes er brune, det er talemåden, jeg sigter efter her ), at Weyland udruster den her ekspedition. Det bliver da også tydeligt senere i filmen, hvorfor Wickers forbyder ekspeditionsmedlemmerne kontakt med eventuelle rumvæsner. Weyland vil have førsteretten, eller rumvæsnernes velsignelse, hvis vi bruger religiøse termer, så kan de andre få resterne fra de riges bord.

Shaws viral har jeg ikke lige noget fornuftigt at sige om, så den lader jeg stå.


Nu har i skrivende stund ikke set nogen af interviewsene, så jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt de kunne have bidraget med en mere korrekt opfattelse af filmen.

SIR Ridley Scott (#632) skrev:
På det "alienmæssige" plan, skuffede Prometheus mig. Der var ikke mange andre muligheder, men jeg ser så heller ikke "den del" som andet end sidehistorien for filmens egentlige fokus, måske fordi jeg allerede havde andre forventninger til filmen.


Med "alienmæssige" plan, mener du da de ( visuelle ) referencer til Alien, eller er der her tale om det mere stemningsmæssige ( hvis det er det rette ord, at bruge )?

Selv havde jeg det sådan, at det var de visuelle referencer til Alien, der generede mig under filmen.

Shaws "baby". Ja rent teknisk, er det så ikke kun Holloways baby, eftersom Shaw jo er steril, eller gold, som vi siger ude på landet, hvor jeg i sin tid voksede op? Scenen med undfangelse og efterfølgende fødsel/ kejsersnit, får mig til at tænke på 2 ting:

1. Den måde, hvorpå kvinder blev opfattet før i tiden. Dengang da mænd mente, at de var de eneste væsner på jord, som havde en sjæl. Kvinden var kun en "beholder" hvor børn "udrugedes" i. Er Shaw i den her sammenhæng ikke også "kun" en beholder for det mutantafkom, som Holloway har plantet i hende?

2. Holloways baby. Altså for mig at se, så er det "bare" en variant af den parasit, som vi ser inseminere Kane i Alien ( også kaldet facehugger, om jeg husker ret ). Holloways baby har jo samme funktion som parasitten, hvad vi jo også ser til sidst i filmen.

Ingeniørens "afkom". Den alienlignende skabning ( proto-xenomorph? ), som bryder ud at ingeniørens krop til sidst. Ud fra det jeg har læst, især i dine link, så formoder jeg at den skabning skal repræsenterer "det egoistiske udtryk" i fysisk form. Altså et eller andet resultat af, hvad der kommer til udtryk, hvis værtsorganismen besidder egoistiske træk, inden det kommer i kontakt med det sorte stads. Det er sådan set fint nok, men hvorfor skal det så ligne en bleg alien/ xenomorph kopi?

Fra dit indlæg i #431 ( side 9 i den her tråd ).
The script I got was written by Jon Spaihts. He is a wonderful person and a great writer and his script reflected both. However, he had been tasked with executing the very specific task of making the story very "Alieny" (not a word) and it was rife with eggs, facehuggers, chestbursters and the Xenomorphs they grew into. If memory serves, the eggs show up around the end of the first act and the familiar progression of fertilization and gestation begins, at which point, all hell breaks loose.

Although I would be careful to ever use the term "Lindelof-ized" (such a phrase could just as easily be defined as "the process by which an ending is made completely unclear and/or f---ed up all together") my job was to strip out the familiar "Alien" stuff and rebalance the plot mechanics so that stuff felt more like the RESULT of the story as opposed to the catalyst.Lindeloef


For mig gav det sådan lidt indtrykket af gammel vin på nye flasker, i de "alienrelaterede" scener. Vi ændre udseendet lidt her og lidt der, og måske lidt omstændigheder hist og pist ( på forhånd undskyld, hvis det her er en alt for simplificeret gengivelse af de alienrelaterede referencer i filmen ), og så er den i vinkel. Alt hvad der hedder alien, visker vi væk, og så sætter vi noget andet i stedet, men som alligevel minder om det. Det var nu engang den følelse, jeg sad tilbage med under visse scener i filmen. Når jeg så, modsat dig, ikke har har fanget de mere filosofiske aspekter ( er det korrekt udtrykt? ) i filmen, kombineret med det, du kalder mine præferencer,

SIR Ridley Scott (#619) skrev:
Så må man også konstatere, at for dig er dine præferencer for films indhold, en decideret parameter for, om ikke filmens kvalitet, så ihvertfald for, om du overhovedet burde se "disse film", som går dine præferencer imod.


så er der vel ikke ret meget tilbage for Prometheus, at "hente den hjem på" i forhold til mig?

Hvad angår mine præferencer, så lige i netop tilfældet Prometheus, er de nok kommet til at spille en større rolle, end jeg nok egentlig bryder mig om. Så vidt jeg kan se, så har det krævet en del tid, samt en del reflektering, at begynde at se andre ting i filmen, hvoraf en stor del kommer af de links, som især, men også andre har postet herinde. Så tak for det.


Ok, nu skrev jeg nok en hel del om, hvad der gik mig på, med hensyn til ting, der var i Prometheus, i min lille spoilerboks. Tillad mig så at lufte mine tanker omkring, hvad jeg personligt savnede i Prometheus. Kort og groft sagt, så kunne jeg godt undvære de alienmæssige ting i filmen. Hvad for mig var interessant i filmen, var Davids aggerende i forhold til hans omgivelser. Jeg fandt David var den mest interessante figur ombord på Prometheus. Havde gerne set, at der blev dykket mere ned i hans ( for mig at se ) komplekse forhold til de andre besætningsmedlemmer og hans egen "famile" ( Wickers og Weyland ). Der synes jeg, at der gemte sig en interessant historie, som ikke blev berørt nok.

Her tænker jeg måske lidt på det filosofiske spørgsmål: Kan skabningen overgå sin skaber?

Det sidste tror jeg vil være en pasende afslutning på det her indlæg. Desuden har jeg vist også lovet mig selv, at jeg skulle ned og træne i dag, så jeg må hellere se at komme afsted.

God søndag og god ferie.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#740 Richard Burton 12 år siden

Undskyld, men denne er gået min næse forbi

Kviesgaard (739) skrev:
Hvad angår min opfattelse af filmens hensigt, ja så kan jeg vist ikke sige ret meget andet, end at jeg af og til oplever, at min opfattelse af tingene kan være temmelig firkantet eller anderledes end flertallets, hvorfor jeg tit spørger mig selv: Jamen, er det mig, der er helt galt på den? Det er vel også en af grundene til, at jeg nu vover pelsen og kaster mig ud i den her debat, for på en eller anden måde, at få afprøvet min opfattelse i forhold til andres. I sidste instans vel for at se, om der ting, jeg fuldstændig har misforstået, og som jeg så må tage til efterretning, så godt jeg nu kan.


I en film som denne, hvor Scott definitivt IKKE har skåret sagerne så meget ud i pap, at alt kan konkluderes, så vil der så absolut være plads til fortolkning. Min egen fortolkning baserer jeg, som i en retssag, på det jeg anser som det mest, om ikke troværdige så ihvertfald mest "sandsynlige", udfra den information, som nu engang gives os.

Der må det vel siges, at du ramte det berømte søm på hovedet. Jeg har haft et forventningsproblem til Prometheus. Som jeg måske har nævnt før, så undgik jeg bevidst al mulig materiale til Prometheus, efter at have set den første trailer. Et af grundene var, at jeg i nogen af kommentarerne til trailer nummer 2 læste, at nogen syntes den afslørede for meget.


Jeg er enig. Jeg synes personligt IMAX traileren er formidabel og er skåret efter den samme læst, som den gamle Alien teaser fra 1979. Derudover begyndte trailerne at vise mere og mere og helt sikkert for meget.

Da mange amerikansk mainstreamfilm i dag er temmelig forudsigellige, når du sidder i biografsæddet, og sjældent byder på nytænkning, ja så ville jeg ikke spolerer overraskelsen for mig selv, ved at se trailere og viral videoer.

Derved har jeg måske gjort mig selv en bjørnetjeneste i forhold til filmen Prometheus. Jeg ved ikke, om viralvideoerne ville have gjort den store forskel for mig. Sad og så 3 af dem den anden dag ( er der flere end 3? Synes ikke lige udmiddelbart jeg fandt flere ), og synes ikke at de viste noget, som man ikke også kunne udlede af selve filmen.


Personligt finder jeg 2 af viralvideoerne essentielle for at få den fulde forståelse af begivenhederne i Prometheus. TED videoen giver os et indblik i Weyland figuren, som er ophavsmand til hele emperiet og ikke mindst hans ambitioner og drivkraft.

Weyland skrev:
TE Lawrence, eponymously of Arabia, but very much an Englishman favored pinching a burning match between his fingers to put it out. When asked by his colleague William Potter to reveal his trick, how is it so effectively he extinguished the flame without hurting himself, whatsoever. Lawrence just smiled and said the trick Potter is not minding it hurts. The fire that danced at the end of that match was a gift from the Titan Prometheus. A gift that he stole from the gods and when Prometheus was caught and brought to justice for his theft, the gods; well you might say they overacted a little. The poor man was tied to a rock as an eagle ripped through his belly and eat his liver over and over, day after day et infinitum. All because he gave us fire.


Indledningen er hele setup'et for filmens præmis og umiddelbart kan det se ret "straight" ud. Der lægges dog meget vægt på Lawrence of Arabia i Prometheus og ikke kun fordi androiden David vælger at konstruere sin egen identitet over Lawrences karakter (Peter O'Toole), formentlig fordi han sympatiserer hermed, men fordi replikken nævnt herover passer ind i Scotts manipulering af Prometheus legenden. Androiden a.k.a. Lawrence, doesn't mind it hurts. Han er som HAL, menneskerne langt overlegen i logik. Without hurting himself, kan han håndtere "det sorte goo" i hans jagt på at finde gudernes gave, det evige liv, til Weyland.

Weyland skrev:
Our first true piece of technology. Fire. 100,000 BC stone tools. 4,000 BC the wheel. 9.th century A.D, gun powder. Bit of a game changer that one! 19th century, eureka the light bulb! 20.th century, the auto-mobile, television, nuclear weapons, space crafts, internet. 21.st century, biotech, nanotech, fusion and vision and M-theory and that was just the first decade.


Menneskets evige jagt på ny teknologi, på viden, som også er en vigtig nøgleingrediens i filmen.

Weyland skrev:
We are now just three months into our lord 2023 and this moment now our civilization, we can create cybernetic individuals who in just a few short years will be completely indistinguishable from us. Which leads to an obvious conclusion. We are the gods now. For those of you who know me, you will be aware by now that my ambition is unlimited, you will know by now that I would settle for nothing short of greatness or will die trying. For those of you who do not yet know me, allow me to introduce myself.

My name is Peter Weyland and if you’ll indulge me… I’d like to change the world.


Vi får datoen for Weylands store visioner. Vi ser, at Weylands ambitioner er skyhøje og i en religiøs kontekst, blasfemisk. Den "Greatness" Weyland taler om, er i Prometheus skildret som jagten på "det evige liv". Først som skaber og udviklingen af robotter, androider og dernæst forsøget på at finde sin egen skaber og bede om mere liv. Nærmest en analogi til Blade Runner og Rutger Hauers rolle, nu blot med mennesket som desperat søgende efter mere tid, inden uret rinder ud.

Jo, man kan sagtens se Prometheus uden TED viral videoen, men jeg mener den er for essentiel til at lade ude af sammenhængen. Ikke kun fordi vi ser Weyland som gammel i Prometheus og der skal være en kontinuitet til viral videoen, men fordi jeg mener, der er information tilstede, som understøtter begivenheder i selve filmen og er en del af puslespillet.

David video'en er endnu vigtigere.

David skrev:
Hello, I'm David.

- What can you do, David?

I can do almost anything that could possibly be asked of me.
I can assist your employees. I can make you organisation more efficient.
I can carry out directives that my human counterparts might find distressing or unethical.

I can blend in with your workforce effortlessly.

- David, what do you think about?

I think about anything.
Children playing.
Angels.
The universe.
Robots.

- David, what makes you sad?

War.
Poverty.
Cruelty.
Unnecessary violence.
I understand human emotions, although I do not feel them myself. This allows me to be more efficient and capable.
It makes it easier for my human counterparts to interact with me.


Her finder vi information omkring Davids programmerings kodeks. Han kan udføre uetiske opgaver. Hans tankesæt indikerer, at han på ingen måde er fuldstændig fastlåst, men af sig selv kan vurdere nye situationer og forstår følelser dem, selvom han erkender, at han ikke kan føle dem. Men han forstår begrebet trist. Som med TED viral videoen, finder jeg også denne essentiel, for at få den fulde forståelse for Davids handlinger. Både når han opfører sig nærmest idiotisk med at trykke på alt og dermed udsætter menneskerne for fare, men også i hans dialog med Weyland, som vi ikke hører, men vi kender ordene try harder og ikke mindst samtalen med Holloway, hvor David godt nok her foretager sig noget uetisk, men ikke førend Holloway nærmest selv har givet grønt lys for eksperimentet, hvilket måske endda er programmeret ind i Davids kodeks.

Shaws viral video siger for mig blot noget om, hvad der driver hende, men indtil videre kan jeg ikke se noget i denne, som er særligt betydende og vigtigt, som vi ikke også får oplyst gennem filmen.

At David er firmaets / Weylands mand, synes jeg nu fremgår temmelig tydeligt i filmen. Han slægter jo Ash temmelig meget på, hvad angår at skaffe oplysninger, også selvom det til tider sker på en uetisk måde, men det er jo også det, han er designet til.


Weylands T.E. Lawrence bemærkning i talen og Davids opmærksomhed om samme karakter i filmen, er måske ikke en tilfældighed, men måske decideret en signatur i Davids programmering. Og som sagt kan jeg godt lide, at vi får informationen, at David som en tidlig androide, har en høj grad af autonomitet indbygget, men ikke nok til at gøre noget ved "at han som alle andre, ønsker sine forældre døde".

At Peter Weyland har højtravende ambitioner, som jeg nu også fremgår temmelig tydeligt i selve filmen. Det er jo ikke for Shaws blå øjnes skyld ( ja jeg har godt set, at hendes er brune, det er talemåden, jeg sigter efter her ), at Weyland udruster den her ekspedition. Det bliver da også tydeligt senere i filmen, hvorfor Wickers forbyder ekspeditionsmedlemmerne kontakt med eventuelle rumvæsner. Weyland vil have førsteretten, eller rumvæsnernes velsignelse, hvis vi bruger religiøse termer, så kan de andre få resterne fra de riges bord.


Men uden viralvideo'en ville vi intet kendskab have til Weylands ambitionsniveau og drive allerede fra "barnsben" og hvorledes dette startede med skabningen af androider og kunstigt liv og hvorledes hans ambitionsniveau skabte røre blandt folk, pga. den nærmest blasfemiske karakter. Det er en vigtig pointe i både den religiøse kontekst og i forsøget på at parallelt at efterleve Prometheus legenden i filmen.

Med "alienmæssige" plan, mener du da de ( visuelle ) referencer til Alien, eller er der her tale om det mere stemningsmæssige ( hvis det er det rette ord, at bruge )?


Jeg mener de få "horrorelementer" i denne film, udover "aborten" er ret så ligegyldige ifht. det, som virkelige er interessant i et sci-fi mæssigt perspektiv. De er der nærmest mest, for at skabe den dersens familiære relation til Alien franchisen og forsøge og mætte genkendelsens glæde, men for mig, er de sekundære og perifere.
'
Shaws "baby". Ja rent teknisk, er det så ikke kun Holloways baby, eftersom Shaw jo er steril, eller gold, som vi siger ude på landet, hvor jeg i sin tid voksede op? Scenen med undfangelse og efterfølgende fødsel/ kejsersnit, får mig til at tænke på 2 ting:

1. Den måde, hvorpå kvinder blev opfattet før i tiden. Dengang da mænd mente, at de var de eneste væsner på jord, som havde en sjæl. Kvinden var kun en "beholder" hvor børn "udrugedes" i. Er Shaw i den her sammenhæng ikke også "kun" en beholder for det mutantafkom, som Holloway har plantet i hende?

2. Holloways baby. Altså for mig at se, så er det "bare" en variant af den parasit, som vi ser inseminere Kane i Alien ( også kaldet facehugger, om jeg husker ret ). Holloways baby har jo samme funktion som parasitten, hvad vi jo også ser til sidst i filmen.


Har ikke den store kommentar til dette. Ja, for mig at se er det blot en variant. Der er for mig tale om en parasit, som afhængig af insemineringsmetode tilpasser sig til sin vært. Den kan udruges som et separat "individ", eller den kan "overtage føringen" manipulere sin vært. Parasitten muterer konstant afhængig af sin værts DNA.

Ingeniørens "afkom". Den alienlignende skabning ( proto-xenomorph? ), som bryder ud at ingeniørens krop til sidst. Ud fra det jeg har læst, især i dine link, så formoder jeg at den skabning skal repræsenterer "det egoistiske udtryk" i fysisk form. Altså et eller andet resultat af, hvad der kommer til udtryk, hvis værtsorganismen besidder egoistiske træk, inden det kommer i kontakt med det sorte stads. Det er sådan set fint nok, men hvorfor skal det så ligne en bleg alien/ xenomorph kopi?


Var den bleg? Det lagde jeg ikke mærke til!

http://25.media.tumblr.com/tumblr_m63hn9CZlD1rwjsl...

Men jeg mener stadig ikke, vi kan konkludere, at der er tale om den xenomorph, som vi kender fra franchisen. Vi har ikke den fulde information.

For mig gav det sådan lidt indtrykket af gammel vin på nye flasker, i de "alienrelaterede" scener. Vi ændre udseendet lidt her og lidt der, og måske lidt omstændigheder hist og pist ( på forhånd undskyld, hvis det her er en alt for simplificeret gengivelse af de alienrelaterede referencer i filmen ), og så er den i vinkel. Alt hvad der hedder alien, visker vi væk, og så sætter vi noget andet i stedet, men som alligevel minder om det. Det var nu engang den følelse, jeg sad tilbage med under visse scener i filmen. Når jeg så, modsat dig, ikke har har fanget de mere filosofiske aspekter ( er det korrekt udtrykt? ) i filmen, kombineret med det, du kalder mine præferencer, så er der vel ikke ret meget tilbage for Prometheus, at "hente den hjem på" i forhold til mig?


Det skal jeg ikke spå om, men mellem Prometheus og Alien er der to (ikke lavede) film og rigtig mange mennesker har allerede forsøgt sig med at fortolke begivenhederne i Prometheus udfra den viden de havde om Alien. Planeten skulle være den samme. Space Jockey'en skulle være den sidste i rumskibet. Osv. Men det er ikke tilfældet. Prometheus er sin egen, står på egne ben og vi har slet ikke den info til stede, som får Prometheus og Alien til at mødes. Men vi har for-fortællingen på xenomorphens forfædre. Vi ved at den lille chestburster voksede enormt hurtigt i Alien. Det gjorde Shaws afkom også. Og vi kan se ligheden med xenomorphen til sidst i Prometheus og den i Alien og spørgsmålet er, om det ikke også er alt vi skal vide og vi ikke skal kende den lille del, som kommer i "næste afsnit", som afslutter ligningen og skaber den endelige relation til det gammelkendte univers.

Ok, nu skrev jeg nok en hel del om, hvad der gik mig på, med hensyn til ting, der var i Prometheus, i min lille spoilerboks. Tillad mig så at lufte mine tanker omkring, hvad jeg personligt savnede i Prometheus. Kort og groft sagt, så kunne jeg godt undvære de alienmæssige ting i filmen.


Jeg mener de har en betydning, hvis man gerne vil bygge bro til franchisen i en fremtidig film, men jeg mener de er ret ubetydelige set ifht. hvad Scott har fokus på og vil med filmen.

Hvad for mig var interessant i filmen, var Davids aggerende i forhold til hans omgivelser. Jeg fandt David var den mest interessante figur ombord på Prometheus. Havde gerne set, at der blev dykket mere ned i hans ( for mig at se ) komplekse forhold til de andre besætningsmedlemmer og hans egen "famile" ( Wickers og Weyland ). Der synes jeg, at der gemte sig en interessant historie, som ikke blev berørt nok.


David er så absolut hovedrollen og ikke kun i ageringsmæssig henseende, men fordi hans plads i hierakiet som skabning af mennesket, klogere end os og endog med et gudekompleks, skaber en tvetydighed til det store tema om menneskets egen søgning efter vor skaber og hvor idiotisk vi opfører os på denne færd.

Her tænker jeg måske lidt på det filosofiske spørgsmål: Kan skabningen overgå sin skaber?


I Davids tilfælde? Ja. I menneskets? Det kommer an på vore respektive fortolkninger af historien, hvor jeg personligt tror, ingeniørerne ER os, men på evolutionens sidste trin, a la et sted før space child i Kubricks 2001, og hvor ingeniørerne gerne vil manipulere os det lille trin videre.

Det sidste tror jeg vil være en pasende afslutning på det her indlæg. Desuden har jeg vist også lovet mig selv, at jeg skulle ned og træne i dag, så jeg må hellere se at komme afsted.

God søndag og god ferie.


Beklager den lange ventetid. Prometheus er ude på BD den 1. oktober kan jeg se.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!

Skriv ny kommentar: