Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#741 Kviesgaard 12 år siden
Det overlever jeg nok, ellers går jeg da godt i nogle små sko, hvad jeg ikke håber er tilfældet. Desuden er ingen af os kontraktligt forpligtiget til at svare på dette og hint. Det er i sagens natur jo rart nok, når det sker ( hvis ellers tonen er sober, hvad jeg håber er tilfældet her ), men mangel på svar bør dog ikke resulterer i nedtrykt sindstilstand hos modparten.
At du så er i stand til at mønstre en energi og vedholdenhed, finder jeg beundringsværdigt, da jeg selv synes, at det kan være ret så energi- og tidskrævende, at formulere svar, der er tænkt over, inden de er skrevet. Det andet går der 12 af på dusinet, og de tåler ikke nærmere granskning.
Hvad angår viralvideoerne, ja så har jeg først set dem længe efter, at jeg så selve filmen. Så er let, at være bagklog og sige, at de ikke betyder så meget. Men det er vel problemet, ved at gøre tingene bagvendt. Man få ikke fat i de rigtige ting, ej heller på den rigtige måde ( hvis det da er et korrekt udtryk, at bruge ).
Personligt finder jeg din fortolkning plausibel. Der er dog ting i filmen, som jeg bare har svært ved at "sluge", om så at sige. Noget af det har jeg allerede været inde på, men der er et tema, som jeg har tænkt en del over, men haft svært ved at hitte ud af, hvordan jeg skulle formulere mit syn på sagen. Nu vover jeg pelsen, og så må tiden vise, hvor det lander henne.
Når jeg bladrer lidt tilbage i den her tråd, kan jeg se, at du selv er inde på emnet i dit indlæg i #607. Hvad jeg har lidt problemer med, er at selvopofrelse fremstilles om en dyd, mens egoisme er en synd. Det er vist den bedste måde, jeg lige p.t. kan formulerer det på. Vil efterfølgende forsøge at uddybe, hvad det er, jeg mener med det.
Hvis det forholder sig, sådan som jeg har beskrevet det ovenfor ( altså selvopofrelse = dyd, egoisme = synd ), hvorfor fjernede Ingeniørerne så ikke egoismen, til at begynde med? For mig at se, så svarer det lidt til den episode i biblen ( når vi nu alligevel har gang i religiøse referencer ), hvor Gud har skabt Kundskabens Træ i Edens Have, men forbudt Adam og Eva at spise af det. Hvis det vitterligt var meningen, at de skulle holde nallerne fra det træ, hvorfor i alverden så placere det, hvor de kunne komme til det? Havde Gud været bare lidt smart, så havde han da aldrig sat det træ i den have, og så ville vi stadig rende nøgne rundt i den have den dag i dag. Men det var måske aldrig planen alligevel?
Hvad mener jeg så med, at Ingeniørerne skulle have fjernet egoismen fra starten af? Jo jeg er selv af den opfattelse, at vores personlighed og adfærd meget langt hen af vejen er styret af vores gener. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at man med alderen begynder at ligne sit ophav i adfærd og personlighed. Da de finder det afhuggede Ingeniør hoved, og begynder at undersøge det, får vi konstateret, at der er 100% overensstemmelse mellem vores DNA og Ingeniørens ditto. Jeg antager, at i filmens univers, der er livet på jorden opstået på samme måde, som vi ser i introsekvensen. Her kan jeg godt tage fejl, men for mig at se, så er det det, filmen lægger op til. Tager jeg fejl, ja så bortfalder grundlaget for min argumentation, men indtil jeg er blevet overbevist om, at livet opstående på jorden i filmen ikke er som i intro sekvensen, ja så vil jeg argumentere videre ud fra den antagelse ( Nb. jeg har ikke set nogen af interviewsene endnu, så hvis Sir Ridley Scott ( instruktøren ) har sagt noget andet, der underminere min antagelse, så er jeg uvidende om det, i skrivende stund ).
Det får så mig til at konkludere, at der må have været en rest af egoisme genet i den Ingeniør, som antageligt har ofret sig selv, for at livet kunne opstå på jorden ( 100% overensstemmelse i DNA ). Hvis egoisme er så skidt, hvorfor så ikke fjerne det helt, fra starten af? De har jo lavet de dersens vægmalerier, der skildrer, hvad der sker, hvis det egoistiske får lov til, at komme til fuld udtryk, så hvorfor overhovedet tage den chance?
Introsekvensen.
Den har jeg haft lidt kvaler med. Hvis en race, der antageligt er i stand til at rejse mellem stjernerne ( jeg formoder, at den skikkelse, vi ser i starten, er ankommet med det rumskib, som vi ser forlader stedet kort efter ), vil sætte gang i den livsskabende proces på en planet, hvorfor er man så nødt til at ofre sig selv i den proces? Her ville jeg forvente ( et forventningsproblem? ), at en så avanceret race ville have udviklet en teknik, der gjorde, at man kunne starte livets opståen, uden at der skulle ofres Ingeniørernes eget liv på det. Det andet, som vi bliver præsenteret for i intro sekvensen, kommer for mig til, at fremstå som en art ( religiøs? ) fanatisme ( man skal give sit eget liv, for at skabe liv for andre, eller noget i den dur ). Eller ligger der måske er art selviske motiver bag selvopofrelsen i starten? Er det også derfor, at det går galt senere ( for 2000 år siden, og i filmens nutid ( 2093? ))? Selv havde jeg nok regnet med, at Ingeniørerne "bare" kunne have sendt en eller anden beholder med noget genetisk startmateriale i vandfaldet, og så sat gang i livsprocessen derfra, uden at nogen af besætningen skulle lade livet. Det havde nok ikke været så poetisk og effektfuldt, som det vi får serveret, men havde måske givet mere mening i mit lille hoved.
Men bliver Ingeniørens handling dermed ikke også et udtryk for egoisme? Altså det, som Ingeniøren selv ville betragte som en synd ( formoder jeg )? Jeg ser den scene lidt sådan her: Foran Ingeniøren står ikke bare en repræsentant for deres fejltagelse på jorden, men minsandten sågar også en, som repræsenterer det, Ingeniørerne foragter allermest ( altså egoismen ). Ingeniøren må vel nærmest føle, at hans allerhelligste principper bliver pisset på, lige for øjnene af han, og så i form af det, som Ingeniøren afskyr allermest. Det bliver vel for meget for ham, hvorfor han resolut beslutter sig for, at sætte en stopper for blasfemien. Men det er vel ikke en uselvisk handling, Ingeniøren gør der ( et eller andet sted er den vel såre menneskelig ). Derved begår han vel også et brud på sin egen kodeks ( altså selvopofrelse frem for egoisme. Resultatet af Ingeniørens eget syndefald ( om så at sige ) kommer så til sidst i filmen, hvor han ender med at blive ophavsmand til ødelæggeren i sin reneste form ( det sorte væsen, som manifesterer sig af Ingeniørens krop til sidst i filmen )
.
Se, det er vel nok det eneste sted i filmen, hvor jeg kunne se en mening med begrebet selvopofrelse. I den scene giver det mening for mig. Ok jeg kan vel til dels også se det i scenen med Holloway ( der, hvor Wickers flamberer ham ), men i de andre scener må jeg nok konstaterer, at hopper kæden af for mit vedkommende.
Shaws abort.
Er den ikke også et udtryk for egoisme? Hun vælger sit eget liv, frem for sit ufødte barns, hvad der vel igen er stik imod Ingeniørernes intentioner, og vel også hendes egen religion/ tro (?)
Nu føler jeg efterhånden, at jeg vist har fået udtryk det ( mere eller mindre ), jeg ville omkring temaet selvopofrelse kontra egoisme. Så derfor vil jeg nu vende tilbage til nogle af dine andre punkter i #740
For mit vedkommende kunne jeg gerne undvære det familiære relationer til Alien franchisen, og jeg havde gerne været genkendelsen foruden.
Nej selve væsnet, hvad det så end måtte være, var ikke blegt. Når jeg skriver bleg kopi
Så mener jeg en tam efterligning. Jeg hentyder ikke til farven, men til formen. Væsenet form får mig til at tænke på det berømte Alien uhyre fra den første ( og efterfølgende ) film. Væsnet i Prometheus ( Ødelæggeren? ) ser mig bare noget sølle ud, i forhold til Alien uhyret, som jeg får associationer til. Men det er vel også meningen, at jeg skal de associationer, så vi har de familiære relationer til Alien franchisen på plads, og genkendelsens glæde er sikret. Det var den så ikke i mit tilfælde, derfor udtrykket en bleg kopi.
Her tænker jeg måske lidt på det filosofiske spørgsmål: Kan skabningen overgå sin skaber?
Men er det så ikke igen et udtryk for egoisme? Og er det ikke også lidt af forklaringen på, hvorfor det går galt, om så at sige? Uddybning følger. Som jeg ser det, så er der vist også et andet tema i filmen, som igen stammer fra den græske mytologi, nemlig Hybris og Nemesis. Jeg mindes ikke, at have læst om det i den her tråd før, men for mig at se, så er det også en del af filmens temasæt.
Men for mig at se, så er Ingeniørerne også ramt af Hybris. De leger med skaberkraften, om så at sige, men de er ikke guder. Derfor bliver de også ramt af Nemesis, da de for 2000 år siden forsøgte at udrydde menneskeheden. Straffen endte med at ramme dem selv, hvad man for mig at se, ser antydet i de optagelser, som besætningen bliver vidne til, inde i "pyramiden". Eller sagt på en anden måde: Den, der graver en grav for andre, falder tit selv i den.
Det samme gentager sig for den sidste Ingeniør, da han er blevet vækket af hans dvale. Han gør sig til dommer over liv og død, og fortsætter derved af det samme spor, som endte med at udslette hans artsfæller på LV-223 for 2000 år siden. Resultatet udebliver da heller ikke, og til sidst må han også bukke under for Nemesises straf. Den sidste Ingeniørs straf er endda ekstra hård, da han ender med at give liv til det, som hans race anser som det allerværste, nemlig ødelæggeren egen person ( eller er det Nemesis, der manifesterer sig? ).
Nå det var vist, hvad jeg kunne presse ud af hjernebarken denne søndag. Du siger, at filmen kommer på Blue Ray den 1. oktober? Det er jo på min fødselsdag. Så er der bare lige det, at jeg ikke ejer en Blue Ray afspiller. Er der forresten nogen forlydende om en Extended Edition?
#742 Riqon 12 år siden
#743 gi-jones 12 år siden
Jeg har kun set Prometheus een gang, og agter at se den igen ved en snart kommende lejlighed, men efter at have fordøjet indtrykket fra biografen i et par dage kom jeg frem til den konklusion at jeg vil klassificere filmen som et yderst sjældent eksempel på at en genial instruktør kan få en god film ud af et middelmådigt manuskript. Den ser fantastisk ud, og har gode præstationer fra hele castet (selvom Fassbender så afgjort tager prisen). Man sidder på kanten af sædet hele vejen.
Dens problemer er af en lidt anden karakter. Jeg synes generelt ikke plottet gør ret meget andet end at bygge op. Det er ikke fordi jeg kræver svar, men selv en film uden forklaringer har brug for at have en vis følelse af underliggende logik. Men Prometheus har monstre til højre og venstre. Underligt alien-slim, og små kravle-kopper. Alverdens små setups, der aldrig bringes til et payoff, men blot efterlades hængende ved filmens slutning og som derfor i en plot-mæssig sammenhæng ikke rigtigt tjener noget formål. Den analyse ligger meget tæt på min mening om serien Lost, der langt hen ad vejen lider af det samme problem. De to har selvsagt Lindelof tilfælles. Der var han producer, men da vi snakker om en tv-serie er det nok meget forventeligt at han har fingre dybt nede i historien sammen med Abrams.
Så kigger man lige på IMDB. Han største writer-credit før Prometheus er Cowboys vs. Aliens, som afgjort heller ikke fungerede. Han er bare ikke egnet som forfatter. Bevares, mange af ideerne i Prometheus er virkeligt gode, men sammenhængen er ikke i orden og kvaliteten af manuskriptet er ikke god nok til en film af den kaliber.
Det sagt er jeg stadig glad for Prometheus og glæder mig til at se den igen. Måske varmer jeg endda lidt op til plottet til den tid, men lige nu er min holdning ganske kort: Prometheus er god, men med en ordentlig forfatter sammen med Ridley kunne den have været et mesterværk. Som den er nu, er den mest af alt en showcase for hvordan Hollywoods veteran-marinesoldat kan slå alle de unge musikvideo-tumper fuldstændig af banen på trods af et svagt plot. Man fornemmer næsten at han har gjort det med den ene hånd bundet på ryggen bare for at vise at han kan.
#744 Richard Burton 12 år siden
Helt enig, men jeg har jo netop efterlyst mere debat som denne, som går mere i dybden med sin kritik og hvor man så efterfølgende måske får nogle informationer frem i lyset, som begge parter kan forholde sig bedre til og så er det mindste ihvertfald, synes jeg, at jeg følger debatten til dørs :) Nu har jeg snart ikke mere ferie med min datter .... suk :( ... og så får jeg mere tid til ... dette :)
Tak!
Det er jo heller ikke let at vide, hvis man netop sætter pris på at vide så lidt som muligt, hvilket jeg så sandelig godt kan forstå, men sjældent selv har rygrad til. Det er vel en af de første gange, hvor man bygger viralvideoer op, som reelt giver det jeg vil kalde "positiv viden" om den kommende film. Ifølge Forbes genial marketing, men man går skridtet videre her og gør det nærmest til et essentielt syn. Et farligt skridt, for er vi ikke vant til, at en film skal bedømmes på egne præmisser og ikke mindst fordi man aldrig kan forvente, at alle har den forventede viden, når de ser den pågældende film.
http://www.forbes.com/sites/dorothypomerantz/2012/...
Tiden må vise, om andre "springer på båden". Personligt har jeg dog set viralvideoerne både før og efter og har set filmen med dette in mente og bedømmer indholdet herpå.
Men hvordan skulle de kunne fjerne egoismen? Så er vi ovre i "hvad er ingeniørerne" varianten. At manipulere med DNA er en ting, men at manipulere med menneskelige dyder og egenskaber, som vel skabes qua vores opvækst, dannelse og sociale betingelser er et håndværk, som jeg slet ikke tror ingeniørerne gør sig i. Jeg tror ikke ingeniører er guddommelige entiteter, som har evnen til at skride ind og fjerne psykiske kendetegn hos et givent individ eller for en given race. Jeg tror ingeniørerne er OS, mennesket, på evolutionens top. De er nået dertil i erkendelsen af, at selvopofrelse er den ultimative dyd og egoismens væsen en synd.
[quote[For mig at se, så svarer det lidt til den episode i biblen ( når vi nu alligevel har gang i religiøse referencer ), hvor Gud har skabt Kundskabens Træ i Edens Have, men forbudt Adam og Eva at spise af det. Hvis det vitterligt var meningen, at de skulle holde nallerne fra det træ, hvorfor i alverden så placere det, hvor de kunne komme til det? Havde Gud været bare lidt smart, så havde han da aldrig sat det træ i den have, og så ville vi stadig rende nøgne rundt i den have den dag i dag. Men det var måske aldrig planen alligevel? [/quote]
Men gud er en guddommelig entitet. Den ultimative skaber. Ingeniørerne er dødelige. De har ikke den formåen. De er blot mere intelligente og sætter pris på et andet værdisæt end vi gør.
Jeg er selv overbevist om, at livet på jorden, er skabt ved den proces du beskriver. For at referere fra den nye bog "The Art of Prometheus", så står der direkte:
“A young Engineer drinks from a ceremonial cup, then begins to disintegrate, his remains blowing into the sea and, eventually, mankind itself.”
Som sagt er jeg af den overbevisning at arv og miljø begge har indflydelse på vores karakter. Vil man kunne fjerne Hitlers Mein Kampf ideologien fra Hitler ved at have manipuleret med hans gener, eller ville den samme opvækst have skabt den samme jødehadende østrigske maler? Jeg tror ikke man kan og selv om man kunne, så er jeg ikke sikker på, at det er en "teknologi", som ingeniørerne besidder ... ihvertfald ikke i Scotts univers, hvis jeg forstår det korrekt. Jeg mener blot ingeniørerne er "os" og at Scott med sin historie er tilhænger af, at opvækst og miljø er betingelser som er med til at skabe menneskers karaktér.
Ellers ville der jo ikke være dyder og synder og i en verden uden synder, ville man ikke vide at noget var en dyd. Det ville blot være en automatiseret procedure og det var netop æblet i paradisets have, som kickstartede vores intelligens, gjorde os til selvtænkende entiteter, som selv skulle gøre os vores erfaringer for at give os viden om, hvad der er godt og ondt.
Ingeniørerne er interesserede i, at vi mennesker, på vores planet, gør os de rigtige erfaringer og vælger selvopofrelsen som en dyd og tilrettelægger vore liv herefter. De er ikke kun vore skabere, men vore manipulatorer og hvis deres eksperiment ender som et Frankenstein monster, egoistisk i hele sit væsen, så bliver de også vore ødelæggere.
Du forventer, udfra hvad? Fra et menneskeligt synspunkt, hvor selvopholdelsen er i centrum, ud fra det synspunkt, at du ser selvopofrelse som et tab, som kan undgås. Det gør ingeniørerne ikke. Introsekvensen er et ritual, udført med klar religiøs islæt, som indikerer, at ingeniørerne muligvus selv har en tro. Og hvis de er os mennesker på et andet stade på evolutionens rangstige, hvorfor så ikke? Noget tyder jo på, at religion kan være "plantet" af ingeniørerne qua "en begivenhed for 2000 år siden" og det kan være den selvsamme religions principper, med selvopofrelse i centrum, der er tale om. For ingeniørerne kan "terraforming by death" være en smuk begivenhed. Selv om de har teknikken, sætter de så teknik så meget i centrum, som vi mennesker er begyndt på, at man vil bruge det i enhver kontekst?
Men din version havde jo så været baseret på, at du er tilhænger af en entydig ateistisk skabelsesteori, fri for religiøse motiver og dermed fri for, at individer træffer beslutninger, som ikke er rationelle udfra princippet om selvopholdelse. Du kalder det religiøs fanatisme. Jeg vil med glæde give mit liv for min datter eller for nogle jeg elskede højt. Om det er et entydigt religiøst motiv, eller et meget humanistisk indgroet værdisæt, som disse ingeniører besidder, a la buddhisme og næstekærlighed er for såvidt ligegyldigt, i min optik. Hvad der betyder noget for mig er, at ingeniørerne har et basalt andet værdisæt end os mennesker og det er netop essentielt, eftersom det er dette tema, som hele filmen bygger på.
Der skete jo "et eller andet" for 2000 år siden, som iscenesatte menneskehedens likvidering, men som af en eller anden grund ikke blev sat i værk. Ingeniørerne må formodes at handle efter ordre, eftersom at deres skabning har udviklet sig til en vederstyggelighed. Jeg tvivler på, at den sidste overlevende ingeniør er ude i en voldsom afvejning af kodeks på det tidspunkt han står overfor menneskerne og med selvsyn kan konstatere sig vor races underlegenhed og implicitte egoistiske natur. Istedet tror jeg nærmere, at han ene og alene har øje for at udleve det kodeks, han for 2000 år blev sat til at håndhæve og som han nu har fået én mulighed mere for at gennemføre. Selvopofrelse sker iht. eget værdisæt og ikke iht. en race, som er ingeniørerne underlegen og slet ikke deler dette værdisæt. Vi fik chancen til at bevise, vi "var bedre", men "we blew it".
Ja der ser vi nok noget anderledes på det. Det er disse, som får historien til at give mening på det "store plan".
Sådan tolker jeg det ikke. Jeg ser det mere entydigt som et tegn på rendyrket overlevelse, i og med det jo er et stk. parasit, som er sat til at likvidere Shaw. Jeg tolker mere hendes handling udfra den efterfølgende sekvens, hvor Weyland er fornærmet over hun har "handlet mod hans ønske".
Jeg ved ikke helt, hvad den "kopi" er. I den gamle franchise ser vi den lille satan komme ud og vokse hurtigt i omgivelserne udenom. Her er den allerede pænt voksen. HVIS den er vores "gamle kending", må man formode den er i et stade mellem chesthuggeren og vores "gamle kending". En teenager måske, med mælketænder :) Men jeg tvivler. Den er udruget i en ingeniør, ikke noget vi har set før og den kaldes åbenbart "Deacon" (tjener). Den har ingen hale, anderledes hovedfigur. Jeg var dog imponeret over den sekvens i teknisk henseende, som er mestendels "practical old school" (jep det er en model) og kun lidt overlay CGI.
Jo det kan man sagtens se det som. Spørgsmålet er, om ingeniørerne ser det på den måde, eftersom de har skabt os og måske derfor ser sig være i sin gode ret til at manipulere med os, for at opnå "det rette resultat", eftersom det er hjælp til selvhjælp. Men jo hybris og nemesis kan så absolut godt bruges i denne film. Hvis du tjekker min anmeldelse for "hybris", så vil du se, at jeg giver dig helt ret :)
http://www.cinefil.dk/?p=4112
Hvad skal jeg sige. Shit happens ;)
Ja jeg tror ikke det er ødelæggeren. Hvis man skal gå ud fra de to vægmalerier, en skaber og en ødelægger, så tror jeg billedet af ødelæggeren er "den gamle kending", fordi de baserer sig på menneskeracen i vores gamle form. Den "nye" kan risikere at være en endnu mere hårdfør satan, fordi den er parasit på ingeniørerne som er længere fremme på evolutionens rangstige. Men jo, hybris/nemesis kan sagtens benyttes i den sammenhæng.
Der ER forlydende om ekstra materiale, 20 minutter. Men jeg tror ikke, der bliver mulighed for at vise dem som andet end alternate scenes, deleted scenes. Filmen ser ud til at være, som Scott ønsker den og info om indholdet af blu-ray udgaven tyder ikke på et længere cut.
#745 Richard Burton 12 år siden
Hvis du med plotmæssig sammenhæng mener, at der slutteligt skal foreligge et resultat som skulle gøre det ud som en publikumsmæssig forløsning, for den store majoritet, så giver jeg dig helt ret. Den forløsning gives ikke. Det er og bliver en forløsning, som indtil en eventuel efterfølger eller to lægger sin vej forbi, skal søges dybere i filmens tematikker og vil man ikke det og insisterer på, at payoff skal manifestere sig ved slut-teksternes komme, så må man gå sulten i seng.
Payoff er så sandelig tilstede i mængder og filmen bringer, også uden eventuelle efterfølgere, nok til bords til at stå alene, som et gedigent sci-fi værk.
Du blander manuskript og den filmiske manifestation sammen og tager Lindelof til indtægt for en instruktørs eksekvering. Hvis du ser en skidt filmatisering af et Raymond Chandler manuskript, lad os sige TV filmen Double Indemnity fra 1973, er det så Chandlers skyld eller instruktøren, eftersom samme manuskript var en succes i 1944 i Billy Wilders hænder? Jeg skal ikke udtale mig om Lost eller Cowboys and Aliens. De interesserer mig ikke på noget plan.
Jeg ved Ridley Scott har kørt parløb med Lindelof og manuskriptet ikke er kommet til verden som et carte blanche projekt, men som et retningsbestemt af slagsen, hvor Scott har været bestemt om, hvilken retning han ønskede historien skulle gå og ikke mindst, ganske konsekvent om, hvad han ønskede at skære ud i pap og hvad han ønskede publikum selv skulle tænke sig til.
Jeg håber, du får et bedre andet syn og at der måske er nogle informationer hist og pist, som kan få dig til at "se andre muligheder" i eksekveringen. Lige nu ved jeg ikke, om jeg skal tilskrive filmens svageste øjeblikke, Scotts instruktion eller Lindelofs manuskript, eller blot dem begge, fordi de formentlig har været indeover "det skrevne ord".
#746 gi-jones 12 år siden
Jeg siger heller ikke at Scott kan fritages for ansvar. I sidste ende godkender instruktøren manuskriptet så det er hans ansvar.
Men jeg tager et kig mere på den så snart den bliver Blå og så må vi se :)
#747 The Insider 12 år siden
#748 Babo84 12 år siden
Så længe Jon Spaihts ikke skal bidrage med noget, så er der måske håb ;)
Eller Marc Streitenfeld.
#749 Ericmase 12 år siden
Bare rolig. Så længe Abrams og Giachinno er der vil der være lidt håb :)
True. True.
#750 gi-jones 12 år siden