Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#751 The Insider 12 år siden
#752 gi-jones 12 år siden
#753 Richard Burton 12 år siden
#754 IK 12 år siden
#755 I.F.F. 12 år siden
#756 Richard Burton 12 år siden
Nej det er blot deres publikum som er mere uintelligente og ikke kan forstå konteksten, hvori rumdragterne/maskerne fjernes :)
#757 IK 12 år siden
Jeg snakker udelukkende om Abrams film. Har ikke set nogle af de andre, og gider det heller ikke. :)
#758 IK 12 år siden
Jamen vi alle har ikke samme grad af intelligens som dig. :-)
#759 Richard Burton 12 år siden
Intelligens er bl.a. "evnen til at lære" og jeg tvivler på, trods det smigrende udsagn, at det skulle være korrekt. Evnen er der, men jeg tvivler på viljen er der ... denne gang :)
#760 Babo84 12 år siden
Ja... Men nu det er Scott der står bag, så er der selvfølgelig "mening" bag altid.. særligt alle de dumme beslutninger, men de skal selvfølgelig ses i bestemt kontekst.... for så... giver det nemlig mening. Men igen; Scott skærer jo ikke i pap, så du forstår det bare ikke... ;)
Og ja. Star Trek, den nye, er en bedre film. Kan da være tvivl?