”The Ring” er en velfortalt og spændende thriller og horror film. Den er i stand til at holde sit publikum fanget i sin mørke verden længe efter rulleteksterne er kørt over skærmen. Filmen opbygger sin uhygge på genial vis og forlader sig ikke overdrevent på special effects eller fysiske effekter for at skræmme… der er kun lige nok uhyggelige billeder på skærmen, til at man som publikum selv kommer på de uhyggelige billeder til at følge dem op, og det er filmens force.

Filmen nedværdiger sig dog til en gang imellem at anvende de efterhånden så velkendte chok-effekter vi efterhånden kender fra ”Scream” og ”I Know What You Did Last Summer” filmene. Dette gør den til gengæld ret godt, og langt fra så kikset som i de to andre film, og det ender til sidst med en god blanding af kolde gys og hurtige chok.

Man kan ikke undgå at sammenligne den med sin japanske fætter, og diskussionen om hvilken af de to film der er bedst, vil nok vare længe. Den amerikanske version er længere og er lidt mere generøs med sine informationer. Man sidder kun med få ubesvarede spørgsmål når filmen er slut, i modsætning til den japanske.

Til gengæld er den japanske version uhyggeligere end den amerikanske, der lidt for ofte forlader sig på det hurtige chok. Dette ændrer dog ikke ved at den amerikanske er en yderst velfungerende horrorfilm, der kan stå på egne ben i forhold til den japanske, og som jeg godt kan anbefale at man ser. Men overvej nøje om du har lyst, for du vil aldrig igen sætte et umarkeret videobånd i din afspiller og trykke play, uden først at tænke på “The Ring”.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#61 filmz-sptoft 19 år siden

Den er da nederen, men filmen er nu værd at se bare for at se zombien... Den er alt for grineren
Gravatar

#62 filmz-gimleno1 19 år siden

Zombien???? Æh hva?
..my hovercraft is full of eels..
Gravatar

#63 Bohemian 19 år siden

Zobie..??..mener du den lille pige?
Free in serenity.

Skriv ny kommentar: