#10 Jeg synes det er et særdeles godt eventyr, men må også tilstå, at den har tabt en smule "på mig" i nogle sekvenser :)

Det mellemste kapitel, 'The Two Towers', er utroligt undervurderet. Det er fremfor alt i dette midterstykke det understreges hvor meget der står på spil for alle vores helte og heltinder. Alle virker mere pressede. (Det viser sig f.eks., at elverne reelt ikke tror på, at Frodos mission vil lykkes, eller at kampen mod Sauron vil blive vundet.) Ja, det er her vi for alvor ser, hvor farlig Ringen er, og hvor let den kan få Frodos psyke og venskabet med Sam til at smuldre, hvis den påvirkning ikke modstås. Ligeledes er det også først her vi ser hvilke enorme hærstyrker Sauron og hans nærmeste håndlangere er i stand til at mobilisere.

Ydermere er 'The Two Towers' også det kapitel, der indeholder mest karakterudvikling og indsigt i karakternes baggrund og situation - både når det gælder Frodos spejlen sig i Smeagol/Gollums skæbne, Merry og Pippins demonstration af selvstændig handlekraft og overlevelsesvilje, uddybningen af forholdet mellem Aragorn og Arwen, og Faramir, Theoden og Eowyns legemliggørelse af menneskehedens stilling midt i hele konflikten, men også retrospektivt med hensyn til Boromir.

Desuden finder jeg det næsten tragisk, at nogle beskylder 'The Two Towers' for langsommelighed, eftersom dens rolige passager indeholder nogle af trilogiens mest smukke, magiske og poetiske sekvenser, herunder Arwens syn af Aragorns fremtid, flashbacket til Aragorn og Arwens sidste dag sammen før han forlod Rivendell sammen med resten af Broderskabet, og Træskægs vandring i skoven bærende på de to slumrende hobbitter, mens han reciterer entiske digte.

'The Two Towers' har også nogle de mest mindeværdige scener: den svimlende, dramatiske kamp mellem Gandalf og balroggen på vej ned i afgrunden, Frodo og Sams første møde med Gollum, Aragorn, Legolas og Gimlis genforening med Gandalf i Fangorn-skoven, Rohan-krigernes sammenstød med Varg-rytterne, Gandalf og Eomers 2000 mand der kommer til undsætning under slaget om Helms Kløft, Frodo der i trancelignende tilstand er lige ved at give Ringen til en af de ni "wraiths" ... o.s.v.

Er meget enig i den samlede vurdering af hele trilogien. Langt hen ad vejen er de en filmisk triumf, selvom 1'eren eller 2'eren, helt klart den har haft bedst af en forlænget udgave, er den bedste. Jeg svinger lidt mellem de to.

Batsy (14) skrev:

Efter min menning er min yndlings scene

Det er vist dobbeltkonfekt, hehe.

Jeg mener, der er jo ikke noget der hedder: "efter VI ANDRES mening er din yndlings-scene", vel? ;-)

FOTR: 10/10
TTT: 10/10
ROTK: 10/10

Den samlede trilogi: 10/10

Min mening om Lord of the Rings-trilogien er og forbliver upåvirket og uafhængig af noget så inderligt ligegyldigt som sidste årtis formåen indenfor CGI kontra dette årtis ditto. Hvis man skulle måle film efter en så absurd parameter, ville det jo betyde, at Hitchcock-film som 'The Birds' og 'North by Northwest' skulle have en lav karakter, fordi effekterne ikke lever op til nutidens standarder. Ja, man ville kunne trække en mængde klassikere frem, som således måtte ned i karakter.