Sammenligner man de tre biografudgaver af henholdsvis “Eventyret om Ringen”, “De To Tårne” og så “Kongen Vender Tilbage” er den første af de tre filmatiseringer stadig den mest velstrukturerede og sammenhængende. Film to og tre indeholder mere komplekse handlingselementer og efterlader ikke samme overskuelige og homogene helhedsindtryk som den liniære fortælling i “Eventyret om Ringen”. Når jeg så alligevel mener at “Kongen Vender Tilbage” er den bedste af de tre “Ringenes Herre” film, skyldes det at den er klippet mere interessant, er langt mere episk og indeholder mange flere højdepunkter end nogen af de to foregående film. Hvor den første forståeligt nok fokuserede på at introducere Midgård og heltene var den anden mere en blanding af psykologiske opgør og heftig action. Med “Kongen Vender Tilbage” tager Jackson den gyldne middelvej mellem de suveræne karaktermomenter i “Eventyret om Ringen” og de store slag fra “De To Tårne”, hvilket resulterer i noget så sjældent som et hæsblæsende eventyr der er dybt vedkommende.

Også denne gang optræder der afvigelser fra Tolkiens oplæg, dog er der ikke tale om de store indholdsmæssige ændringer, men snarere udeladte passager i stil med film nummer et. Det er rigtigt at man savner Sarumans tilstedeværelse i historien og at strukturen visse steder er for kompakt for sit eget bedste, men det hører alt sammen til i småtingsafdelingen og det er reelt først efter filmen er ovre, at man begynder at efterrationalisere. Ændringer og kreative friheder kan diskuteres herfra og til jul men faktum er, at vi her står overfor den mest tilfredsstillende afslutning vi overhovedet kunne håbe på. Det er den sidste brik i vor tids største filmtrilogi og fortjener alt den anerkendelse vi kan smide efter den.

Klik [url=articles/view/411/]her[/url] for at læse meget mere om “Ringenes Herre” trilogien.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#101 coolflash 20 år siden

*prikker til boblen*

#101 til farmand - som i nummeret på Neo´s lejlighed! , )
"Advertising has us chasing cars and clothes, working jobs we hate so we can buy shit we don't need."
Gravatar

#102 filmz-chili_chick 20 år siden

den er den bedste!! får lyst til at se den nu...
Gravatar

#103 BN 20 år siden

I den første film - "Fellowship of the Ring" - skulle man lige introduceres for det særlige univers og de forskellige karakterer som Tolkien har kreeret og Peter Jackson har levendegjort, og man fik en bragende flot ligeud ad landevejen-eventyrfortælling. Jeg sad dengang i biografens mørke med følelsen af / bevidstheden om, at jeg var tilskuer til en nyskabende film. Det var dog først ved andet og tredje gensyn med filmen at jeg var tvunget til at finde ordet mesterværk frem. (Mine forhåndsforventninger havde ikke været specielt store.)

Den anden film - "The Two Towers" - førte mig med så via tre forskellige stier ud på det perfekte eventyr. Her var et eventyr så storslået og fantastisk at ord ikke kunne beskrive det! Den forrygende start med Gandalfs fald ned i afgrunden og kamp mod balroggen, det nærmere bekendtskab med Gollum, slaget om Helms kløft, enterne og deres ødelæggelse af Isengard, Frodo der tynges af Ringen, hans møde med Ringånden i Osgilliath ... altsammen var det så overvældende flot! Filmens billeder og stemning brændte sig fast hos mig. Den film måtte jeg også bare gense inden alt for længe!

Nu er den tredje film - "Return of the King" - så kommet. Lever den op til de to første! ABSOLUT JA! Og den gør endda mere end dét: Den overgår dem næsten, og så alligevel ikke, for jeg betragter trilogien som én lang film. Og alle tre dele af denne film er perfekte, ligeså forskelligt de er bygget op. Den her gang skal vi ikke introduceres for Midgård og dens beboere som i den første film, der skal ikke bruges tid på at lære nye personer at kende, og der bygges heller ikke op til det store slag ved Minas Tirith på samme måde som der blev bygget op til slaget om Helms Kløft. Nej, denne gang bliver vi som publikum kastet lige ud i det: Gollums onde side tager ret hurtigt overhånd, Gandalf er med næsten hele tiden og bliver en effektiv hærfører, slaget ved Minis Tirith går igang uden noget varsel, Sams (og senere Frodos) konflikt med Gollum bliver hård og kontant, Ringens onde kraft presser Frodo til det yderste (og længere end det!), Aragorn påtager sig rollen som kongen ... kort sagt: Historien eskalerer og vi får en finale der serveres for fulde gardiner!

Howard Shores musik løfter endnu engang eventyret op på et højt plan, især lige umiddelbart efter at Frodo og Sam har opgivet nogensinde at komme til at gense Herredet, og også da Faramir af sin far sendes ud på en umulig mission, og da kong Theoden og hans niece Eowyn kæmper mod ondskabens repræsentanter. Musikken kombineret med vore heltes personlige følelser - og i nogle tilfælde - tragedier, samt de maleriske scenarier cementerer indtrykket af en forrygende afslutning på eventyret.

"Kongen vender tilbage" er en af de største filmiske oplevelser jeg nogensinde har haft. Hvis en eller anden satte mig en pistol for panden og tvang mig til at udnævne én enkelt film som verdens bedste, ville jeg uden tøven pege på "Ringenes Herre", d.v.s. hele trilogien (eftersom jeg som sagt betragter den som én eneste lang film).

Der findes mange andre mesterværker, også i mere virkelighedsnære genrer. Men da jeg først og fremmest ønsker at blive underholdt, ja, at blive bjergtaget, forført og fortryllet, ja, så må det ganske afgjort blive "Ringenes Herre". Som gysermesteren Hitchcock engang sagde, så kan man få virkeligheden lige udenfor biografen, ude på gaden.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#104 filmz-belli 20 år siden

Man kan ikke sammenligne de tre film med bøgerne. Filmene er Peter Jacksons fortolkning af bøgerne. Jeg synes selv at de tre film er super fede og glæder mig vildt til at EE kommer til november. Treeren kommer jo også snart på dvd. 6/6
Gravatar

#105 filmz-belli 20 år siden

Må også indrømme, at jeg græd lidt første gang, jeg så den
Gravatar

#106 filmz-lakers 20 år siden

Måske græder nogle, men jeg nyder! :). Jeg elsker bare at se den 3 timer og 13 minutters action lange film, men måske er den lidt langtrukken de sidste 15 minutter. Jeg elsker de kampscener man nu kan få ud af den. Jeg har godt nok mit øje vendt imod The Two Towers DVD-Boxen i en del af 3'eren, men der er seje kampscener i 3'eren så jeg vil ikke klage så meget. Det er måske lidt synd at elverne ikke er med, for dem kunne jeg godt lide i Helms Kløft. Men til gengæld jeg jeg så fået nye hære at kigge efter, fx Riders of Rohan som jeg ikke synes kom rigtigt ind i billedet i 2'eren. Men se den, hvis i ikke har, og jeg vil give den 10/10 *'er.
_______________________________________
Do or do not... there is no try...
Gravatar

#107 filmz-frk. smilla 20 år siden

Den bedste film ever!! Sådan er det bare... Historie, skuespil, kostumer... Alt er gennemført ned til mindste detalje...
Gravatar

#108 filmz-hans-verner 20 år siden

jeps det her er da verdens bedste film 6 med pil op ad jeg begyndte at hyle fordi den var så god kald mig bare pive unge men det er den bedste film der er blevet lavet i længe
helt klart harry potter
Gravatar

#109 Spanner 20 år siden

Her har du nogen punktummer:

..............................
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#110 ks 20 år siden

#109, Et eller andet siger mig du også bliver nød til at indsætte dem i hans sætning(er!).

Skriv ny kommentar: