Sammenligner man de tre biografudgaver af henholdsvis “Eventyret om Ringen”, “De To Tårne” og så “Kongen Vender Tilbage” er den første af de tre filmatiseringer stadig den mest velstrukturerede og sammenhængende. Film to og tre indeholder mere komplekse handlingselementer og efterlader ikke samme overskuelige og homogene helhedsindtryk som den liniære fortælling i “Eventyret om Ringen”. Når jeg så alligevel mener at “Kongen Vender Tilbage” er den bedste af de tre “Ringenes Herre” film, skyldes det at den er klippet mere interessant, er langt mere episk og indeholder mange flere højdepunkter end nogen af de to foregående film. Hvor den første forståeligt nok fokuserede på at introducere Midgård og heltene var den anden mere en blanding af psykologiske opgør og heftig action. Med “Kongen Vender Tilbage” tager Jackson den gyldne middelvej mellem de suveræne karaktermomenter i “Eventyret om Ringen” og de store slag fra “De To Tårne”, hvilket resulterer i noget så sjældent som et hæsblæsende eventyr der er dybt vedkommende.
Også denne gang optræder der afvigelser fra Tolkiens oplæg, dog er der ikke tale om de store indholdsmæssige ændringer, men snarere udeladte passager i stil med film nummer et. Det er rigtigt at man savner Sarumans tilstedeværelse i historien og at strukturen visse steder er for kompakt for sit eget bedste, men det hører alt sammen til i småtingsafdelingen og det er reelt først efter filmen er ovre, at man begynder at efterrationalisere. Ændringer og kreative friheder kan diskuteres herfra og til jul men faktum er, at vi her står overfor den mest tilfredsstillende afslutning vi overhovedet kunne håbe på. Det er den sidste brik i vor tids største filmtrilogi og fortjener alt den anerkendelse vi kan smide efter den.
Klik [url=articles/view/411/]her[/url] for at læse meget mere om “Ringenes Herre” trilogien.
#81 El vez 20 år siden
#82 SpielbergFreak 20 år siden
Det gør der også. Wormtongue smider "krystalkuglen" efter Gandalf oppe fra tårnet.
#83 filmz-Dennis 20 år siden
- se #14
#84 McPeter 20 år siden
Har set en alternativ trailer til ROTK (faktisk to, men kan ikke finde linket til den anden) - http://home.deds.nl/~wkschr/returnoftheking-divxdi....
Hvis du kigger ved 1:21 er der i hvert fald et par billeder fra en scene med Gandalf på Shaddowfax med Pippin bagpå foran The Witch King. Synes i hvert fald ikke det lige var noget jeg så i filmen da jeg var inde og se den?! Nu har jeg selvfølgelig også kun set den en enkelt gang indtil videre, så jeg kan jo ta' fejl... :-)
Og apropos ting jeg ikke lige lagde mærke til i filmen - er der nogen af jer der så Eomer som han knæler grædende ned i den officielle trailer (1:51)? Og i så tilfælde hvor?
Ud over det så synes jeg ligesom mange af jer andre også at det er en helt fantastisk film - kan i hvert fald ikke huske en anden film der har fået mig til at tude mindst en halv time i biffen... :-) En utrolig stærk film!
Synes f.eks. utroligt godt om scenen med Denethor, Pippin og Faramir! Så simpel og alligevel så kraftfuld!
Og så er der også bare så utroligt flotte billeder at jeg tabte pusten et par gange! Både af de ofte omtalte kampscener/overblik over hærene, men også f.eks. hvor de tænder bålene i bjergene!
Ud over Peter Jackson synes jeg helt klart at Sean Astin fortjener en Oscar for sin fremragende præstation som IMHO fortællingens virkelige helt!
Glæder mig SÅ utroligt meget til EE - hørte da også ord som 'udviddet', 'forlænget', 'extended', 'special', etc mindst en 7-10 gange fra jeg rejste mig fra mit sæde til udgangen af Imperial, så jeg tror der er andre der har det på samme måde... :-)
Gad vide hvad der sker med alle os LOTR-narkomaner når først ROTK EE er udgivet...... :-(
#85 El vez 20 år siden
Korrekt, Eomer og Gandalf/Witch King scenerne er ikke med i filmen.
#86 coolflash 20 år siden
#87 Ikari 20 år siden
Det er set før, at biotrailere til tider indeholder scener, der ikke er med i selve filmen.
F.eks.: I traileren til T2 ser man et kort glimt af Reese, der fortæller Sarah at deres søn er i fare - den scene blev cuttet fra filmen, men kunne ses på director's cut, da den udkom.
BTW: Nu er det et stykke tid siden at jeg har set den, men i traileren til "Kingpin" er der vist også en komisk scene, som ikke er med filmen. Er der nogen der kan huske den?
#88 SpielbergFreak 20 år siden
hvordan afspiller man den trailer, når jeg klikker på den bliver lyden bare afspillet i Winamp.
Der bliver også vist et klip i traileren hvor Theodon slår Merry til ridder i Edoras, det var heller ikke med i bio-udgaven.
#89 McPeter 20 år siden
Hos mig virker det fint, men prøv at højreklikke og vælg 'Åben med' og vælg Windows Media Player eller hvad du ellers plejer at vise filmklip med... (ud over det, så kan jeg sagtens se filmklippet i WinAmp!?)
#90 SpielbergFreak 20 år siden
Intet virker. Kan kun høre lyden ligegyldigt hvilken afspiller jeg køre den i.