I det engelske filmmagasin Empire var der engang en læser, der spurgte, hvorfor anmeldere aldrig brugte ordet kedelig. Tillad mig at bryde med denne uskrevne tradition. “Skytten” er en ganske kedelig oplevelse. Den tager udgangspunkt i et vigtigt, aktuelt emne, men det ændrer ikke det faktum, at det altså er et svagt fundament for en thriller. Anette K. Olesen er en god instruktør, men hendes force har altid været dramaet, hvorfor det formentlig havde gavnet filmen, hvis man havde lagt mere vægt på den mere personlige del af Mias historie og det knugende arbejdsforhold mellem hende og udenrigsministeren. Dette sker bare ikke, og tilbage sidder man ligeglad og uengageret. Lidt ligesom filmen selv.
#11 Benway 11 år siden
Jeg synes Kim Bodina gør det ok, men Jens Okking er nok ganske enkelt en bedre skuespiller, og han har en antydning af mentalt ustabilitet, som Bodnia ikke har. Det der irriterede mig mest var dog, at journalisten denne gang er mere "ren". I den første film siger Peter Steen direkte, at voldelige metoder kan være nødvendige under nogle omstændigheder, og filmens efterfølgende handling er på sin vis blot den logiske konsekvens af hans ord. Det er sådan set det, der er hele fortællingens omdrejningspunkt. Det giver ham en følelse af skyld gennem film, som igen giver noget tyngde til historien, som slet ikke er til stede her, fordi Trine Dyrholm aldrig siger noget tilnærmelsesvis tilsvarende.
#12 Jb-film 11 år siden
- Når den nye "Skytten" har haft sin levetid i biografen, så lad os få begge film ud samtidig på Blu-ray, så de kan sammenlignes.
En anden dansk film, som kunne tages op til en remake, er måske filmen fra 1974 "Nitten røde roser" ?
#13 BN 11 år siden
Aha. Det er vist det, man kalder en gevaldig bommert.