“Watchmen” er en filmisk rodebunke af dimensioner, dog en yderst betagende en af slagsen. Men selvom den stikker i alle mulige retninger og ikke kommer i nærheden af sidste års “The Dark Knight”, som mange nok havde håbet på, så kan mindre også gøre det. Glimtvise scener af filmisk skønhed, et fantastisk lydspor og en til tider tankevækkende historie gør “Watchmen” til en film, der, med Ole Michelsens ord, skal ses i biografen.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#91 filmz-goggly 14 år siden

Årets værste film i 2009, forvirende og syg, ren vold - Godt der ikke kommer en 2,er
Gravatar

#92 Høegh 14 år siden

Watchmen blev jeg særdeles positivt overrasket over.
Det var en film jeg i høj grad havde forventet ikke at bryde mig om. Dels fordi filmens enorme hype irriterede mig og dels fordi traileren ikke rigtigt imponerede mig. Men mest af alt fordi Snyders tidligere film '300' i den grad skuffede.

Anyways, så fik jeg heldigvis forinden set den lange intro til Watchmen med Bob Dylans 'The Times They Are A Changin' og blev enig med mig selv om, at det alligevel så tilpas interessant ud til at filmen skulle have en chance.

Jeg har aldrig læst tegneserien, så kendte ikke særligt meget til historien, udover naturligvis konceptet der altid har tiltalt mig. At jeg ikke havde læst tegneserien forinden er jeg ret godt tilfreds med, for filmen var tilpas koldblodig og uforudsigelig til at man aldrig var helt sikker på om en af heltene pludselig ville kradse af... og det gjorde filmen relativt uforudsigelig (hvilket er stort når vi snakker superheltefilm).

Filmen introducerede mange interessante ideer i forhold til hele superhelte mytologien, og fik nedbrudt en del af stereotyperne inden for heltegenren.
Sammen med Unbreakble er Watchmen nok den film der har vendt superhelte genren mest på hovedet, lige umiddelbart. Og det er altid rart at se.
Karakteren Rorschach endte også med at være en temmelig cool karakter, der uden ret mange virkemidler fik Bales Batman til at ligne en tøsedreng.


Det eneste element der irriterede mig lidt, var egentlig flere af actionscenerne. De var som sådan fint koreograferet, men de var så overdrevet i deres udtryk, at de fik heltene til at fremstå som alt det det de netop ikke var - overnaturlige super-mennesker.

Det var ikke så slemt med de fleste af heltene igennem filmen (omend Rorschach lå lige på grænsen). Deres evner var naturligvis stadigvæk fuldstændigt ude i overdrevet, men passede dog nogenlunde ind i det univers som filmen præsentere (med blå atom-mænd, laservåben og andet gøgl).
Men karakteren Ozymandias, endte i slutningen med at fremstå som en karakter der ganske enkelt havde superstyrke og superfart, selv indenfor den tegneserie-verden som filmen foregår i...
Der er simpelthen intet i filmen der forklarer hvorfor den mand kan alle de ting som han kan... man forventede nærmest at han pludselig lettede og fløj væk i bedste Superman stil.

Dette er dog en mindre detalje, som desværre får filmens univers til at falde lidt fra hinanden. Men alt i alt var jeg fremragende underholdt hele vejen igennem, og det er bestemt en film jeg får set igen.

5/6
Det der må ske må ske, måske

Skriv ny kommentar: