Gyserfranchisen startede i 2010 og har forløbet lige siden. Nu ser det ud til, at den sidste dør bliver åbnet og gyset afsluttet. Hvad mon der gemmer sig bag den røde dør?

“Insidious”-franchisen har op til nu kørt to spor: En hovedhistorie, hvor familien Lambert konfronteres med onde ånder fra ‘The Further’ og et par prequels, som fokuserede på den synske parapsykolog Elise Rainier, som konfronteres med andres og egne onde ånder. Med den sidste film i serien vender vi fokus tilbage mod familien Lambert, og med den anspændte og uhyggelige nye trailer lanceret kan vi forvente gys for alle pengene.

I “Insidious: The Red Door” er der gået nogen 10 år siden begivenhederne i “Insidious 2”, og sønnen Dalton skal nu til at starte på universitetet. For at gøre det af med deres dæmoner må Lambert-familien grave dybt i deres fortid for at finde årsagen til deres oplevelser med det paranormale.

Filmen er produceret af Blumhouse og distribueres af Sony Pictures. Patrick Wilson, som spiller faren Josh Lambert, debuterer som instruktør med “Insidious: The Red Door”. Udover Wilson vender Ty Simpkins tilbage som sønnen Dalton og Rose Byrne som moren Renai. Manuskriptet er leveret af Leigh Whannell (“Insidious”-serien) og Scott Teems (“Halloween Kills”). Premieredatoen er den 6. juli 2023.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: