Efter at de seneste forhandlinger mellem skuespillernes fagforening Screen Actors Guild (SAG) og filmstudiernes repræsentanter brød sammen, vil SAG nu bede foreningens medlemmer om at give fuldmagt til, at man kan påbegynde en strejke.

SAG repræsenterer over 120.000 skuespillere inden for film, tv og andre medier.

Det vil tage over en måned at udføre afstemningen, og 75 procent af stemmerne skal godkende forslaget, for at SAG får bemyndigelse til at indlede strejken, der i værste fald vil lamme det meste af Hollywood på samme måde som forfatterstrejken tidligere i år.

Blandt SAG’s krav er bl.a., at dets medlemmer i højere grad tilgodeses i forbindelse med de nye medier online samt at skuespillere får bedre sikkerhed, hvis de produktioner, de medvirker i, pludselig lukker ned.

Repræsentanter fra filmstudierne afviser dog disse krav og siger, at det er uholdbart, at SAG kræver en bedre aftale end den, som manuskriptforfatterne, instruktørerne og en anden skuespillerfagforening indgik tidligere på året – især nu, hvor der er økonomisk krise.

Skuespillerne i Hollywood arbejder for øjeblikket under forholdene i en kontrakt, der udløb i juni måned, da man har håbet på at kunne undgå en strejke.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 Norrah 16 år siden

Film Actors Guild lyder nu bedre...
Gravatar

#2 Kruse 16 år siden

Ej, nu må de lige....Det var slemt nok at komme igennem strejken med manuskriptforfatterne, så nu skal vi ikke til at have en ny strejke! Jeg håber at de finder en løsning uden en strejke.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#3 Lard Hanson 16 år siden

Fint nok, hvis der ikke kommer så mange åndssvage remakes det næste stykke tid.
Men jeg vil ikke gå glip af mine serier :(
Gravatar

#4 Graversen 16 år siden

Blandt SAG's krav er bl.a., at dets medlemmer i højere grad tilgodeses i forbindelse med de nye medier online...


hahaha det minder mig om et South Park afsnit, hvor Canada striker og vil have nogle af USA's internet money.

Men vi kender det jo her hjemme fra, en strejke kommer sjældent alene.
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#5 Notional 16 år siden

We want some of that internet money friend. I'm not your friend buddy. I'm not your buddy guy. I'm not your guy friend.

En af de bedste episoder ever :D
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#6 Spanner 16 år siden

Graversen^ (4) skrev:
hahaha det minder mig om et South Park afsnit, hvor Canada striker og vil have nogle af USA's internet money.


Som igen minder om Writers Guild strejken. Men et gyldent afsnit, hvor Matt og Trey igen-igen kommer omkring et aktuelt emne :)

"We want some of the internet money"
"What internet money?"
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#7 The Dark Knight 16 år siden

Jeg synes godt de kunne gå på strejke. Så ville jeg da have en lille chance for at følge med i filmens verden. Men på den anden side så håber jeg da også de at kan få løst problemet hurtigst muligt.
Gravatar

#8 9No 16 år siden

Jeg håber virkeligt ikke at denne strejke bliver til noget.. Vil ikke have endnu en kort Lost sæson :(
Gravatar

#9 tiany 16 år siden

Lad os da bare få en strejke mere, således at de kan få ødelagt en masse serier igen :(
Valar morghulis
Gravatar

#10 sluppermand 16 år siden

Norrah (1) skrev:
Film Actors Guild lyder nu bedre...


Men det ville bare ikke være korrekt.

Fra Wikipedia
Screen Actors Guild is an American labor union representing over 120,000 film and television principal performers and background performers
I don't love you, but you are the only women for whom I have no contempt.

Skriv ny kommentar: