Captain America (Chris Evans), Iron Man (Robert Downey Jr.), Black Widow (Scarlett Johansson), Hawkeye (Jeremy Renner), Scarlet Witch (Elizabeth Olsen), Falcon (Anthony Mackie), War Machine (Don Cheadle), Vision (Paul Bettany), Ant-Man (Paul Rudd), Winter Soldier (Sebastian Stan), Black Panther (Chadwick Boseman) og Spider-Man (Tom Holland) er alle med i næste års “Captain America: Civil War”. Men særligt én grøn Marvel-helt mangler; Hulk er ikke med.

Se også: Nyt concept art viser opdelingen af Avengers i “Captain America: Civil War”

Mark Ruffalos karakter Hulk var ellers med i manuskriptet, men er siden hen blevet fjernet. Skuespilleren er meget hemmelighedsfuld om årsagen bag:

”Årsagen er for vigtig til, at den kan blive afsløret i denne film. Jeg var med i manuskriptet, men så fjernede de min karakter. De vil ikke afsløre, hvor han er og hvorfor. Jeg ved ikke engang, om Hulk vil være tilbage snart,” siger Ruffalo til Bad Taste.

Dermed får hverken Tony Starks pro-registreringhold eller Steve Rogers’ registreringsmodstandere gavn af Hulk. Således handler “Civil War”om Tony Starks forsøg på at indføre registrering af superhelte – de såkaldte the accords. En idé, som Steve Rogers/Captain America er modstander af. Dette bliver skillelinjen, som alle andre Avengers deler sig efter. Men altså ikke Hulk.

“Captain America: Civil War” får dansk premiere d. 5. maj i 2016.

Følg FILMZ på FACEBOOK.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Peteryde 9 år siden

Hulk vs Thor :)

Skriv ny kommentar: