På trods af gentagen kritik er IMDb’s Top 250, der vælges af filmsitets brugere, stadig en af de mest anvendte kilder, når journalister og andre skal pege på verdens bedste film.

De kritiske røster vil sandsynligvis ikke blive mindre af, at IMDb nu har foretaget en radikal ændring af kriterierne for, hvilke film der kan komme med på listen.

Hvor en film tidligere skulle have mindst 3000 brugerstemmer for at kunne komme på listen, har IMDb nu sat dette tal op til 25.000 brugerstemmer. Dermed er en lang række klassikere, som ikke har nok stemmer, røget ud, og en række mere populære film er rykket ind på listen.

Blandt de film, der er røget ud af top 250, finder man “Ikiru”, “Dommen i Nürnberg”, “Jeanne d’Arcs lidelse og død”, “Fanny & Alexander” og “Tokyo Story”, for blot at nævne et par stykker, som mange filmentusiaster nok vil savne.

Til gengæld er der efter ændringerne blevet plads til andre klassikere, der ikke tidligere kunne komme med på listen pga. et for lavt karakter-gennemsnit, såsom “En nævefuld dollars”, “La Dolce Vita”, “Papillon”, “Duck Soup” og “Rio Bravo”.

Ændringerne har dog ikke mindst medført, at mere kendte og populære film (heriblandt Tim Burtons) nu har fundet vej ind på listen. Disse tæller bl.a. “Rain Man”, “Big Fish”, “Ed Wood”, “The Nightmare Before Christmas”og “De uovervindelige”.

Hele Top 250-listen kan ses her.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (57)
Gravatar

#11 Kyllingebenet 12 år siden

Ville være fedt, hvis de nulstillede listen med jævne mellemrum (måske hvert 3. år).
Gravatar

#12 Business Monkey 12 år siden

Synd for listens udvikling over længere tid i fremtiden synes jeg. Har i en personlig jagt efter film jeg har set, lagt mærke til hvor stor en ældre procent af folk har stået for at stemme ældre, udenlandske film op på den status de fortjener.

IMDbs liste har for mig altid været forholdsvis godt afbalanceret mellem fremragende kommercielle- og kunstfilm, men denne udvikling kunne nemt gå over i at forfærdelige, klichéfyldte film a la Shawshank Redemption kommer til at fylde hele den liste ud.
Gravatar

#13 frz 12 år siden

#11 så ville det jo bare være de nyeste film på listen - da man ikke kan forvente at gamle film, vil få særligt mange nye stemmer i løbet af et år. En ret dårlig idé for at sige det mildt.

25.000 stemmer giver god mening med det store antal brugere siden har. Personligt bruger jeg næsten siden dagligt - et af de bedste opslagsværker på nettet. Kunne musikbranchen have noget lignende så havde internettet virkeligt været noget specielt (discogs kan det meste dog).
Gravatar

#14 Kyllingebenet 12 år siden

frz (13) skrev:
#11 så ville det jo bare være de nyeste film på listen - da man ikke kan forvente at gamle film, vil få særligt mange nye stemmer i løbet af et år. En ret dårlig idé for at sige det mildt.


Nu ved jeg ikke hvor gammel listen er nu, men jeg kan da se, at der er flere gamle film på listen, end der er nye.

Men om filmen er gammel eller ny betyder vel ikke noget for filmens placering, så længe den er sin placering værdig?
Gravatar

#15 Richard Burton 12 år siden

Bruger den alligevel kun som guideline til at finde seværdige film, så don't give a shit.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#16 wimmie 12 år siden

SIR Ridley Scott (15) skrev:
Bruger den alligevel kun som guideline til at finde seværdige film, så don't give a shit.


+1
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#17 Kruse 12 år siden

SIR Ridley Scott (15) skrev:
Bruger den alligevel kun som guideline til at finde seværdige film, så don't give a shit.


+2
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#18 Aggeri 12 år siden

Jeg har brugt listen til at se et hav af gode film, og tror også som 1# at det nok er for det bedste :)
Gravatar

#19 KEiZ 12 år siden

De skulle gøre noget lign ved bund listen, da den udpræget er film med 2-3.000 votes, og dermed bare en liste over dårlige film som få har set. ikke 25.000 men måske bare 10.000 det kunne være intressant at se hvilke bund skrabere der så er at finde på listen.
What are your names, Neil and Bob, or is that like what you do?
Gravatar

#20 X&O 12 år siden

Film ryger ind og ud af den liste konstant. Alle nyere film på den liste skal tages med et gran salt. Men jeg tjekkede lige listen og synes da ikke at det så så slemt ud.

Skriv ny kommentar: