I sidste uge tog spekulationerne til om den kommende ”Jurassic World”, da en synopsis til filmens handling begyndte at cirkulere på nettet.

Se også: Michael Giacchino skal komponere musikken til “Jurassic World”

Og nu lægger instruktøren, Colin Trevorrow, så alle kortene på bordet og fortæller om filmens plot. Han fortæller, at “Jurassic World” kommer til at foregå 22 år efter originalen, og at videnskabsmænd igen prøver at score kassen på at bringe dinosaurerne til live.

Men ideen er, at det er svært at imponere en generation, der er så vant til videnskabelige mirakler og teknologiske landvindinger, at de er blevet følelseskolde over for dem, fortæller han.

Vi forestillede os en teenager, der står med ryggen til en T-Rex bag et plexiglas og sms’er til sin kæreste”, fortæller Colin Trevorrow.

Hans håb er, at “Jurassic World” ikke blot vil falde i god jord hos fans af originalen, men også bringe nye fans til. “Med al den snak om at instruktører ‘ødelægger vores barndom’, glemmer vi, at vi lige nu skal lave en film, der taler til en andens barndom. Og jeg er nødt til at bygge noget, som kan tage dem til det samme sted, de tidligere film tog os”.

“Jurassic World”, der har Chris Pratt (”Guardians of the Galaxy”) i hovedrollen, er produceret af Steven Spielberg og forventes at få premiere herhjemme den 11. juni i 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 steadi07 10 år siden

Virker som en instruktør, der er klar over betydningen af de film, hvis fremtid han har fået ansvaret for. Jeg er optimistisk omkring "Jurassic World".

Og så kan jeg kun give ham ret i udtalelsen omkring "gammel" barndom og "ny" barndom.
Gravatar

#2 David Munch 10 år siden

Dinosaurs. With LASERS!
Gravatar

#3 Kimh87 10 år siden

Jeg har store forventninger til denne film. Håber bare at Trevorrow kan holde det han umiddelbart ligger op til her.
Og så må jeg sige at casting af Chris Pratt er ganske udmærket. Han har en slags Brendan Fraser over sig. Den der helt, som samtidig er et lidt af et fjog agtig type.
Gravatar

#4 Riqon 10 år siden

"Vi forestillede os en teenager, der står med ryggen til en T-Rex bag et plexiglas og sms'er til sin kæreste", fortæller Colin Trevorrow.


Hvis personerne i den nye film bliver sådan, så bliver de da umulige at relatere til.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 Jack Slater 10 år siden

Gad godt at se en Jurrasic Park film, hvor dinoerne havde våben a la tegnefilmen Dino Riders :)
Gravatar

#6 Pécuchet 10 år siden

Technology, uh... finds a way.
Der burde have været Roser.

Skriv ny kommentar: