Der er ingen stjernekrig uden en god (ond) skurk. Det var Darth Vader for de gamle film. I “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” er det op til Kylo Ren at løfte arven fra Darth. Nu forklarer instruktør J.J. Abrams sine tanker bag den nye skurk.
Se også: Anmeldelsen af “Star Wars: The Force Awakens”
Der advares imod spoilers i det følgende!
Det var Abrams ønske at lave en anden slags skurk end Vader, der var en skurk på toppen af sin ydeevne:
”Ideen med’ The Force Awakens’ var, at den ville blive udviklingen af ikke bare en ny helt, men også en skurk. Og ikke en skurk, der var en trænet, færdig skurk, men en der er i proces,” siger J.J. Abrams til Entertainment Weekly.
Det var således helt afgørende for Abrams at lave en radikal anden skurk end Vader, så man tog et modigt valg for ikke at gentage sig selv:
”‘Star Wars’ har den bedste skurk i filmhistorien. Så det er meget tricky at bringe en ny skurk ind i den verden. Vi vidste, vi var nødt til at gøre noget fucking dristigt.”
Du kan opleve Kylo Ren være ond i biograferne netop nu i “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens”.
#11 Driver 8 år siden
Det lyder ikke til, at du kritiserer Adam Driver for hans skuespiller mæssige evner, men mere for de karaktertræk, der blev truffet og de kan umuligt kun falde tilbage på Adam Driver, men i høj grad også på Abrams og manuskriptet.
Jeg synes, han spillede fint og han har helt sikkert også skulle træde i væsentligt større sko end Boyega og Ridley, hvis man spørger mig, ved at skulle efterkomme den mest ikoniske figur i hele universet (Darth Vader) og tilmed ikke have en eneste etableret karakter at støtte sig op ad som Boyega og Ridley havde med stort set hele det gamle cast.
Star Wars er et af de universer, hvor antagonisterne er mindst lige så populære, ikoniske og vigtige som protagonisterne. Det skal nok blive interessant at følge Kylo Rens videre skæbne.
#12 Geekalot 8 år siden