Skuespilleren Joseph Gordon-Levitt skulle have haft en rolle i Quentin Tarantinos kommende western “Django Unchained”, men nu er skuespilleren blevet nødt til at springe fra, da han simpelthen ikke har tid.

Se også: Joseph Gordon-Levitt er mafiasøn i “The Dark Knight Rises”.

Gordon-Levitt er i gang med forberedelserne på sin instruktørdebut “Don Jon’s Addiction” med Scarlett Johansson og Julianne Moore på rollelisten, og filmen kommer til at tage for meget af hans tid til, at han kan være med i optagelserne på “Django Unchained”.

Gordon-Levitt skulle sammen med Anthony LaPaglia have været en del af en gruppe australske banditter, som Django i filmens slutning støder på.

“Django Unchained” omhandler en dusørjager, der slår sig sammen med den tidligere slave Django for at redde hans kone fra en aldeles ond plantageejer.

På trods af Joseph Gordon-Levitts exit byder “Django Unchained” stadig på en håndfuld talentfulde skuespillere, når den får premiere næste år. Rollelisten tæller Jamie Foxx, Leonardo DiCaprio, Samuel L. Jackson, Christoph Waltz, Kerry Washington, Kurt Russell, Don Johnson, Sacha Baron Cohen og rapperen RZA.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 the_paki_don 12 år siden

NNNNNNNNOOOOOOOOOOOOOOO!!!!!!!! Darth Vader er oprørt.
Gravatar

#2 Hr. Nielsen 12 år siden

Man kan vel nærmest diskutere hvem det er det største tab for!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#3 the_paki_don 12 år siden

Selvfølgelig kan man det. :)

For mig er en film, hvor Joseph Gordon-Levitt ikke er med, hvor han SKULLE have været med, et tab. Jeg synes, at han er for sej.
Gravatar

#4 Babo84 12 år siden

the_paki_don (3) skrev:
Jeg synes, at han er for sej.


Fremragende skuespiller, ingen tvivl :)
Gravatar

#5 st0rm 12 år siden

Han var middelmådig i 3rd rock from the sun, men stjerner skinner mere jo ældre de bliver åbentbart..
Gravatar

#6 Hr. Nielsen 12 år siden

Han var bedst i (500) Days of Summer, hvor han vitterligt ramte rollen perfekt i en i øvrigt fremragende film. Jeg synes personligt han kan være lidt duksedrengagtig, men har gjort det fint i et par roller (og middelmådigt i et par andre). At han ikke er med i Tarantinos næste er jeg dog ret ligeglad med, men jeg har heller ikke de helt store forventninger til filmen, da jeg (på papiret) synes det virker som om at Tarantino atter engang blot beviser hvad vi ved han allerede kan.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#7 jessup 12 år siden

Det er sgu lidt af et scoop for Anthony LaPaglia har fået den rolle.
This is just until June
Gravatar

#8 Therien 12 år siden

Hmm.. Jeg syntes han bære rundt på det samme kors som Leonardo DiCaprio.. De kommer aldrig til at se helt voksne ud... Er det bare mig?

Thomas E. Nielsen (6) skrev:
da jeg (på papiret) synes det virker som om at Tarantino atter engang blot beviser hvad vi ved han allerede kan.


Thomas, er du ikke til Tarantino?
Gravatar

#9 Babo84 12 år siden

Therien (8) skrev:
Thomas, er du ikke til Tarantino?


Mener ikke han er bøsse, trods bøsse tendenser :)
Gravatar

#10 Hr. Nielsen 12 år siden

Therien (8) skrev:
Thomas, er du ikke til Tarantino?
Jo helt bestemt, eller jeg har været. Elsker flere af hans film. Men med hans sidste følte jeg det efterhånden ret forudsigeligt (hvis man kan bruge det ord om lige en Tarantino-film:) og det jeg har læst om denne, lyder som om det forsætter lidt i samme rille.



Babo84 (9) skrev:
trods bøsse tendenser
Aha, så er det måske derfor du aldrig inviterer mere?
I have my principles - And if you don't like them, I have others

Skriv ny kommentar: