Hver ny “John Wick”-film sætter barren endnu højere for actionniveauet. Keanu Reeves har derfor trænet hårdt for at følge med.

Keanu Reeves er en dedikeret skuespiller. I løbet af den fortløbende “John Wick”-franchise har han berettet om intens skydetræning i sit eget hus, en striks diæt og kampsportstræning i længer perioder. Den kommende film “John Wick: Chapter 4” er ingen undtagelse.

For at forberede sig til den kommende “John Wick: Chapter 4” har Keanu Reeves gennemgået et intenst træningsforløb i tre måneder for at opnå det, de på settet kalder “værktøjskassen”. Reeves udtaler til Variety, at optræningen var noget af det hårdeste, han har givet sig til indtil videre. Især nævner han en actionscene, hvor karakteren John Wick ræser igennem Triumfbuen i Paris. Her skulle skuespilleren dreje bilen 180 grader rundt, lave hjulspin og lade en prop gun, som efterfølgende affyres gennem bildøren. Alt sammen i én naturlig handling.

Med så høje actionsatsninger i “John Wick: Chapter 4” reflekterer skuespilleren også over, om “det er ved at være for meget?”. Han uddyber ikke, hvorfor det kan kamme over med actionsekvenserne. Omvendt priser han også dedikationen hos filmholdet og den energi, som forløber under optagelserne.

Læs også: “Jonah Hill skal instruere Keanu Reeves i sin kommende film ‘Outcome'”

“John Wick: Chapter 4” udkommer den 23. marts i Danmark. Instruktøren bag de tidligere kapitler i serien, Chad Stahelski, vender endnu engang tilbage.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: