HBO har netop udsendt en ny featurette til filmen “The Normal Heart”, der har Mark Ruffalo (“Shutter Island”) og Julia Roberts i hovedrollerne. I klippet, som går bag om optagelserne, kan du se det stjernespækkede cast fortælle om deres tilgang til AIDS-dramaet.
Se også: AIDS bryder ud i traileren til HBO’s stjernespækkede “The Normal Heart”
“The Normal Heart”, der er baseret på et skuespil fra 80’erne med samme navn, handler om en homoseksuel aktivist (Ruffalo), som forsøger at øge folks bevidsthed om HIV/AIDS i de tidlige 80’ere. Udover Ruffalo og Roberts inkluderer det stjernespækkede cast også Matt Bomer (“White Collar”), Taylor Kitsch (“John Carter”) og Jim Parsons (“The Big Bang Theory”).
I instruktørstolen sidder Ryan Murphy (“American Horror Story”, “Eat Pray Love”), mens filmens manuskript er skrevet af Oscar-nominerede Larry Kramer (“Når kvinder elsker”), der også står bag skuespillet, filmen er baseret på. “The Normal Heart” får premiere den 26. maj på HBO Nordic.