Liam Neeson er igen handlekraftig actionmand. Denne gang i “Begravet i fortiden” hvor en kidnapningssag kalder på Neesons ekspertise, som den har gjort så mange gange før. Om du bør se den, er de danske anmeldere dybt splittede om.

Se også: Medspiller: “Liam Neeson er en genre i sig selv”

”Det er nøjagtig lige så skematisk, som det lyder, og end ikke Neeson kan give liv til den nærmest lidt pinligt uopfindsomme variant over Philip Marlowe, Sam Spade og hvad de nu ellers alle sammen hedder,” skriver Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet, som kun kvitterer med to stjerner.

Jacob Wendt Jensen fra Berlingske er meget mere positiv med sine fire stjerner: ”En kriminalthriller, der vil lidt mere end gennemsnittet, og flere film om Matthew Scudder skal være velkomne. Hvis altså Liam Neeson har tid i sin travle kalender.

Filmz’ egen Morten Vejlgaard Just lander midt imellem de to med sine tre stjerner. ”Hvis der er noget kidnappergalt i dit nabolag, så ville jeg ikke ringe efter Ghostbusters, men derimod Liam Neeson. Han kan det pis. Men giv dog manden en udfordring. Fjern livlinerne. Gør det svært. Så bliver det lettere at holde af hans film,” skriver Just.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 danish99 10 år siden

Lian er pt den ældre action skuespiller som virkelig kan levere i sær skuespil.
King
Gravatar

#2 Gasivodo 10 år siden

Bedste LIAM vil ha' hævn film, er stadig: Seraphim Falls (2006)
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(

Skriv ny kommentar: