På trods af at filmene omkring de to pothoveder Harold og Kumar aldrig rigtig har formået at slå igennem i biograferne, så har de altid været et hit hjemme i stuerne, da dvd-salget har gået strygende.
Med dette i tankerne har Lionsgate nu besluttet sig at tage skridtet videre og overføre Harold og Kumar fra det hvide lærred til tv-skærmen.
Se også: Første trailer til “A Very Harold & Kumar Christmas”.
Planen er at lave en animeret tv-serie omkring de to venners tossede og kaotiske eventyr. På nuværende tidspunkt er både John Cho (Harold) og Kal Penn (Kumar) ombord, men det er endnu uvist, om andre af filmenes velkendte karakterer som Neil Patrick Harris dukker op.
Lionsgate forsøger for tiden at finde et hjem til serien, som op til flere kabelnetværk efter sigende er interesserede i – heriblandt MTV og Comedy Central.