Netflix er i de tidlige udviklingsfaser af en live-action “Pokémon”-serie fra “Lucifer”-co-showrunner, Joe Henderson, rapporterer Variety.

Serien bliver den første live-action “Pokemon”-serie, vi ser fra den populære animé, der indtil nu tæller et utal af film samt en serie, der har spændt sig 23 sæsoner og over 1100 episoder.

Det bliver dog ikke første gang, vi får lov at se de elskede monstre nyde livet i en live-action-verden. I 2019 fik vi “Detective Pikachu”, der havde Ryan Reynolds i rollen som den titulære Pokémon over for “Jurassic World: Fallen Kingdom”-skuespiller, Justice Smith.

Læs også: “Rørende “Detective Pikachu”-trailer vælter i nuttede Pokémon-væsener”

Vi ved endnu ikke, hvad den kommende serie kommer til at omhandle, eller hvilke Pokémon, vi kan glæde os til at se.

Henderson, der til september kan se premieren til sjette og sidste sæson af sin Netflix-serie “Lucifer”, vil agere både executive producer og forfatter på “Pokémon”-serien. Der er endnu intet nyt om, hvem der skal instruere serien, eller hvornår den forventes at få premiere.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: